Til Døden Os var bestilt af Den Fynske Opera i 2002
Libretto: Kit Eichler
Første opførelse: Den Fynske Opera 2. maj, 2003
Første sangerbesætning: Anna: Anne Mette Balling, Carl: Jacob Næslund Madsen, John: Trygve Bjerkø
Solostemmer: Sopran, Tenor, Bariton
Orkester: Pno, Klarinet/basklarinet , Cello
Varighed: 75 minutes
Forlag: Edition Wilhelm Hansen
Diskografi: Udgivet på DVD hos PaperMusic | Se videoklip | Nodeekempel |
Handling/note:
Med de mindst mulige dimensioner – tre sangere og tre musikere – formidler “Til Døden Os” psykologien og det emotionelle spændingsfelt i et tilsyneladende traditionelt trekantsdrama. Den succesfulde hjernekirug Carl er gift med Anna, der selv er praktiserende læge og går hjemme med sit nyfødte barn. Mellem dem står deres barndomsven John, som er billedkunster og Carls diametrale modsætning. Anna er hemmeligt forelsket i John, og John er forelsket i Anna, som han forsøger at få til at forlade Carl, men det vil Anna ikke.
Operaen udspiller sig i syv “stillbilleder” – en slags fikserbilleder, der ikke er mættede af handling, men fokuserer på det psykologiske drama mellem de tre personer. Og for hvert billede bliver det mere og mere tydeligt, at der er mere gemt i den historie, end man først forestiller sig.
Anmeldelser:
- ”…Måske hans bedste værk overhovedet. Ikke mindst fordi musikken føjer sig så smukt under følelsernes veje og vildveje. Arierne er blide, duetterne strygefrie hymner, de få terzetter helt klassiske i udtrykket. …Sat op på en verdensscene med ditto stjerner ville det næppe gøre sig ringere end diverse kammerspil af kendte mestre.”
Søren Hallunbæk Schauser, Berlingske Tidende, 08-05-2004 - … ikke mindst Anne Mette Ballings præstation i rollen som Anna. Hendes engagerede fremstilling gjorde figuren menneskeligt troværdig, og så synger hun jo dejligt, med en slank klang og et naturligt foredrag, som passede godt ind i musikkens og tekstens tilstræbte hverdagsunivers.
Andy Papes musik er underholdende i ordets bedste forstand. Med lån fra forskellige genrer understøtter den handlingen med både lyriske og dramatiske stemninger. Instrumenteringen med klarinet, cello og klaver er velvalgt, både fordi en trio fungerer som intim musik til en kammeropera, men også fordi netop klarinetten og celloen er instrumenter, der har ligheder med den menneskelige stemme. LIN-ensemblet… stod for den fornemme fortolkning af Papes partitur.”
Jytte Steffensen, Jyske Vestkysten - “Papes musik er effektiv, personerne fint nuancerede og tragikken udpenslet overbevisende. Alt sammen godt hjulpet på vej af de tre sangere og det altid velspillende LINensemble som fuldt ud leverer varen og gør hele miseren både troværdig og gribende. Forestillingen virker helt bestemt i nuet og det er jo en stor kvalitet, men jeg sidder tilbage med spørgsmålet om det nu også er vores tid eller blot fortællingen, der er grum.”
Hjarne Fessel, Jyllandsposten