Deprecated: Required parameter $options follows optional parameter $args in /customers/d/e/8/andypape.dk/httpd.www/wp-content/plugins/testimonials-widget/includes/libraries/testimonials-widget/includes/libraries/aihrus-framework/includes/class-aihrus-widget.php on line 144 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/d/e/8/andypape.dk/httpd.www/wp-content/plugins/testimonials-widget/includes/libraries/testimonials-widget/includes/libraries/aihrus-framework/includes/class-aihrus-widget.php:144) in /customers/d/e/8/andypape.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/d/e/8/andypape.dk/httpd.www/wp-content/plugins/testimonials-widget/includes/libraries/testimonials-widget/includes/libraries/aihrus-framework/includes/class-aihrus-widget.php:144) in /customers/d/e/8/andypape.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/d/e/8/andypape.dk/httpd.www/wp-content/plugins/testimonials-widget/includes/libraries/testimonials-widget/includes/libraries/aihrus-framework/includes/class-aihrus-widget.php:144) in /customers/d/e/8/andypape.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/d/e/8/andypape.dk/httpd.www/wp-content/plugins/testimonials-widget/includes/libraries/testimonials-widget/includes/libraries/aihrus-framework/includes/class-aihrus-widget.php:144) in /customers/d/e/8/andypape.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/d/e/8/andypape.dk/httpd.www/wp-content/plugins/testimonials-widget/includes/libraries/testimonials-widget/includes/libraries/aihrus-framework/includes/class-aihrus-widget.php:144) in /customers/d/e/8/andypape.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/d/e/8/andypape.dk/httpd.www/wp-content/plugins/testimonials-widget/includes/libraries/testimonials-widget/includes/libraries/aihrus-framework/includes/class-aihrus-widget.php:144) in /customers/d/e/8/andypape.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/d/e/8/andypape.dk/httpd.www/wp-content/plugins/testimonials-widget/includes/libraries/testimonials-widget/includes/libraries/aihrus-framework/includes/class-aihrus-widget.php:144) in /customers/d/e/8/andypape.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/d/e/8/andypape.dk/httpd.www/wp-content/plugins/testimonials-widget/includes/libraries/testimonials-widget/includes/libraries/aihrus-framework/includes/class-aihrus-widget.php:144) in /customers/d/e/8/andypape.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 {"id":2154,"date":"2015-09-14T08:00:03","date_gmt":"2015-09-14T06:00:03","guid":{"rendered":"http:\/\/andypape.dk\/?p=2154"},"modified":"2015-10-01T18:58:21","modified_gmt":"2015-10-01T16:58:21","slug":"brev-14","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/andypape.dk\/?p=2154","title":{"rendered":"Brev #14"},"content":{"rendered":"

Holb\u00e6k, d. 14. september, 2015<\/span><\/p>\n

\u00a0<\/span><\/p>\n

K\u00e6re Carl,<\/span><\/p>\n

Sidst jeg skrev til dig, var det dagen f\u00f8r min 60-\u00e5rsdag, og jeg skylder at fort\u00e6lle dig, hvordan det hele sp\u00e6ndte af.<\/span><\/p>\n

Dagen startede meget roligt og uden de store armbev\u00e6gelser; min s\u00f8de Lisbeth gav mig morgenmad p\u00e5 sengen, og jeg havde for s\u00e5 vidt \u201dfri\u201d indtil kl. 17, hvor mine b\u00f8rn havde sat mig st\u00e6vne p\u00e5 N\u00f8rrebro, n\u00e6rmere bestemt p\u00e5 hj\u00f8rnet af Assistens Kirkeg\u00e5rd ved N\u00f8rrebrogade. S\u00e5 vi spiste en rolig frokost, og gik en dejlig tur i vores lokale Munkholmskov, og n\u00f8d sensommeren. I det hele taget var jeg meget begejstret for, at jeg intet ansvar havde for, hvad der skulle ske. Nogen gange, n\u00e5r man selv st\u00e5r for en festlig begivenhed, er arrangementerne inden festen s\u00e5 anstrengende, at n\u00e5r man endelig n\u00e5r frem til festen, er man n\u00e6sten for tr\u00e6t til at opleve noget. S\u00e5dan var det bestemt ikke denne dag. Det havde Thomas og Sarah s\u00f8rget for. Klokken lidt over 15 havde vi festt\u00f8jet p\u00e5 (det var et p\u00e5bud) samt badebukser, gummest\u00f8vler og skiftet\u00f8j med (endnu et p\u00e5bud; en anelse kryptisk), og vi begav os mod K\u00f8benhavn. Vi havde givet os god tid, da vi er vant til en del trafik p\u00e5 dette tispunkt, is\u00e6r i det indre K\u00f8benhavn. Jeg tror, at du ville tabe b\u00e5de k\u00e6be og mund, hvis du s\u00e5, hvor mange biler der er p\u00e5 gaderne nu om dage. Men det er en helt anden historie!<\/span><\/p>\n

Vi n\u00e5ede frem kvart i fem, og (is\u00e6r jeg) ventede sp\u00e6ndt p\u00e5, hvad der skulle ske. Pr\u00e6cis kl. 17:00 kom Thomas og Sarah os i m\u00f8de med deres fineste festskrud p\u00e5, og med store smil bad de os om biln\u00f8glerne, s\u00e5 de kunne tage sig af mine gummist\u00f8vler, badebukser, og skiftet\u00f8j, som jeg havde ladet st\u00e5 der, som pr. instruks. Hmmm. Jeg blev mere og mere urolig for, at jeg skulle fragtes til K\u00f8benhavns havn og smides i vandet med mit fineste t\u00f8j p\u00e5, som en besynderlig slags initieringsritus i de \u00e6ldres r\u00e6kker. Eller m\u00e5ske gives en gang buksevand for alle mine unoder igennem \u00e5rene. Der er en del!<\/span><\/p>\n

N\u00e5, men vi begynder at g\u00e5 ind mod byen ad N\u00f8rrebrogade, og hvem st\u00e5r pludselig der ved hj\u00f8rnet af Stengade andre end Lisbeths far, Ove, og min svoger J\u00f8rgen og Lisbeths s\u00f8ster Hanne. De lader som om, at det er helt tilf\u00e6ldigt at vi m\u00f8des lige der (\u201dN\u00e6\u00e6\u00e6\u00e6, er du her; det var da sjovt! Skulle vi ikke f\u00f8lges ad?\u201d). S\u00e5 det g\u00f8r vi; vi f\u00f8lges ad til et, for mig, ukendt sted.<\/span><\/p>\n

Og pludseligt lidt l\u00e6ngere ned ad gaden, siger de alle sammen \u201dEr det ikke en fin restaurant? Skulle vi ikke g\u00e5 herind?\u201d. S\u00e5 vi \u2013 op ad trappen \u2013 g\u00e5r derind. Og lige derind til h\u00f8jre i et fint lokale sidder mine to br\u00f8dre, Jon og Tim, og hele deres familier, alle mine nev\u00f8er og niecer og deres k\u00e6rester (hvis de haves, og er i landet). Og der er \u00f8l, og der er dejlig mad, og der er gaver! Og jeg t\u00e6nker; \u201ddet var vel nok en dejlig overraskelse. M\u00e5ske skal jeg ikke smides i havnen alligevel. M\u00e5ske var der ikke helt s\u00e5 mange unoder, som jeg troede\u2026\u201d<\/span><\/p>\n

S\u00e5, alts\u00e5 Carl; jeg kan godt betro dig, at jeg slappede helt af og n\u00f8d maden og samv\u00e6ret med min familie. Jeg har en rigtig dejlig familie, skal jeg sige dig. Og jeg tror, at det skyldes mange ting. Men fra min side af familien tror jeg at det skyldes det faktum, at for to generationer tilbage var min familie p\u00e5 flugt fra et Europa som ulmede; et Europa som snart skulle st\u00e5 i brand. Den gang (som du kender s\u00e5 godt) var der ingen nem m\u00e5de at kommunikere med den del af familien, som blev efterladt tilbage i Europa. S\u00e5 derfor var det ekstra n\u00f8dvendigt at holde sammen, dem der nu var familie. Og den tradition k\u00f8rer vi videre i min store dejlige familie.<\/span><\/p>\n

S\u00e5, som sagt, jeg slappede helt af, og t\u00e6nke \u201ddet er da en dejlig fest\u201d. Men s\u00e5 begynder Sarah og Thomas at skynde lidt p\u00e5 mig. De virker lidt underligt stressede. De synes at jeg skal skynde mig at pakke gaverne op. Og jeg er ikke engang f\u00e6rdig med at drikke min \u00f8l! Men jeg g\u00f8r som jeg f\u00e5r besked p\u00e5, og der er mange dejlige gaver fra min s\u00f8de familie. Og de f\u00e5r alle et kys p\u00e5 panden.<\/span><\/p>\n

Men pludselig m\u00e5 jeg vinke farvel til min \u00f8l, for Thomas og Sarah siger, at jeg skal videre. \u201dHvorfor skal jeg videre?\u201d sp\u00f8rger jeg, \u201dHer er \u00f8l!\u201d. En helt igennem logisk tanker\u00e6kke i min verden, men n\u00e6 nej, jeg skal videre!<\/span><\/p>\n

\u201dHvor skal jeg hen?\u201d, sp\u00f8rger jeg. \u201dDet er ikke n\u00f8dvendigt at vide\u201d er svaret. Og jeg t\u00e6nker \u2013 nu kommer det; nu skal jeg en tur i havnen.<\/span><\/p>\n

Udenfor venter der en bil, En lille hvid bil med Klavs som chauff\u00f8r. \u201dHvad laver du her, Klavs?\u201d, sp\u00f8rger jeg. \u201dDet ved jeg ikke\u201d svarer Klavs. Klavs kender jeg s\u00e6rdeles godt. Han har g\u00e5et i skole med Thomas siden b\u00f8rnehaveklassen til og med studentereksamen p\u00e5 Stenhus Gymnasium. Thomas og Klavs deler ogs\u00e5 lejlighed.<\/span><\/p>\n

\u201dMen du skal ind i bilen\u201d siger Klavs. Og jeg, med f\u00f8lge af Lisbeth, stiger ind i bilen.<\/span><\/p>\n

At k\u00f8re i bil i indre N\u00f8rrebro i 2015 er som at k\u00f8re i labyrintiske kinesiske \u00e6sker. Et ensrettet helvede, krydret med blindgyder. Jeg er glad for, at jeg ikke skal k\u00f8re, og Klavs er en meget dygtig chauff\u00f8r. Og han underholder os om sine studier som maskinmesterstuderende, hvor han blandt andet har haft en praktik p\u00e5 Panum Instituttet, med at installere et k\u00f8leanl\u00e6g. Og s\u00e5 synes han helt bestemt at vi skal k\u00f8re rundt om Panum Instituttet for at se, at de bygger ud, og m\u00e5ske ogs\u00e5 se, hvor har arbejdede.<\/span><\/p>\n

\u201dKlavs hvad laver vi her?\u201d sp\u00f8rger jeg, s\u00e5 s\u00f8dt som jeg kan.<\/span><\/p>\n

\u201dDet ved jeg ikke\u201d svarer Klavs.<\/span><\/p>\n

Pludselig er vi ved Sct. Hans Torv.<\/span><\/p>\n

\u201dKlavs, det er n\u00e6rmest her, du samlede os op!\u201d<\/span><\/p>\n

\u201dJa, det er det ogs\u00e5\u201d siger Klavs p\u00e5 en helt igennem forundret og selvmystificeret m\u00e5de.<\/span><\/p>\n

Pludselig stopper bilen. \u201dI skal vist ud her\u201d, siger Klavs.<\/span><\/p>\n

\u201dHvad\u2026\u201d, siger jeg, \u201dhvorfor skulle vi k\u00f8res? Det er 50 skridt fra restauranten\u201d.<\/span><\/p>\n

\u201dDet ved jeg ikke\u201d svarer Klavs.<\/span><\/p>\n

S\u00e5 f\u00e5r jeg \u00f8je p\u00e5 Sebastian, Thomas\u2019 gode ven, i sit stiveste puds p\u00e5 en trappe. Vi er foran Litteraturhaus \u2013 et sted som jeg kender godt, og har v\u00e6ret til mangen en god koncert eller arrangement. Og Henny, Sarahs gode veninde st\u00e5r ogs\u00e5 p\u00e5 trappen. De ligner to biograf tjenere, som venter p\u00e5 det fornemme premierepublikum.<\/span><\/p>\n

Udenfor er der plakater hvor der st\u00e5r: \u201d1915 \u2013 Musikfestival\u201d, og lidt videre st\u00e5r der \u201d\u2026ny dansk kompositionsmusik fremf\u00f8rt af landets topkunstnere!\u201d. M\u00e5ske en koncert om den sp\u00e6de musikalske modernismens start i det sidste \u00e5rhundrede?<\/span><\/p>\n

Jeg studser lidt over udr\u00e5bstegnet, og i min underbevidsthed er der en stille konflikt mellem \u201dNydansk\u201d og \u201d1915\u201d, men jeg f\u00e5r ikke rigtig tid til at studse, for nu er Sebastian ved min side, og siger, at jeg vist skal ind.<\/span><\/p>\n

\u201dEr det noget med vand?\u201d sp\u00f8rger jeg lidt beklemt.<\/span><\/p>\n

\u201dDet ved man aldrig\u201d, siger Sebastian t\u00f8rt.<\/span><\/p>\n

Jeg lister op ad trappen, og g\u00e5r ind i den store koncertsal. Det virker helt m\u00f8rkt og stille. Jeg er sp\u00e6ndt p\u00e5, hvorn\u00e5r vandet kommer.<\/span><\/p>\n

Pludselig er der lys, og mange mange menneskers br\u00f8len og hujen og klappen. Og der\u2026 Der sidder vel 120 musikere, sangere, venner, familie, rigtig mange af dem, som jeg har musiceret med, arbejdet med, slidt med, grinet med, gr\u00e6dt med, og levet med de sidste 40 \u00e5r af mit liv. Og nogle endnu l\u00e6ngere\u2026<\/span><\/p>\n

Det var simpelthen lykkedes Sarah og Thomas at samle alle disse mennesker \u2013 og den st\u00f8rste bedrift af alle \u2013 UDEN MIT KENDSKAB, til en k\u00e6mpe hyldestkoncert, som startede lige der, og som indeholdt bl. a. citater fra samtlige mine 11 operaer. Alle indslag med personlige hilsner og mindelser om det rige liv, som vi har skabt med hinanden.<\/span><\/p>\n

Jeg kan godt sige dig, Carl, at det var en aften som jeg aldrig vil glemme. Der var s\u00e5 meget varme, s\u00e5 meget k\u00e6rlighed, at det vil v\u00e6re en uendelig kilde af lys og godhed til resten af mit liv. Bare billedet af alle de smilende jublende mennesker, da jeg tr\u00e5dte ind af d\u00f8ren, vil jeg gemme p\u00e5 min nethinde til mine dages ende. Glem alt om buksevand, Carl; det skete ikke.\u00a0 Og gummist\u00f8vlerne etc. var det, som jeg kalder en r\u00f8d sild. Noget der er til, for bare at forvirre begreberne.<\/span><\/p>\n

Jeg er s\u00e5 privilegeret at have alle disse mennesker som venner, og s\u00e5 privilegeret at v\u00e6re i deres midte! Vi komponister g\u00e5r s\u00e5 meget alene med vores arbejde, og det kan til tider synes som om der bare ikke er nogen derude, som har gl\u00e6de af dette arbejde. Men her fik jeg i den grad at vide, at der var gl\u00e6de og varme og k\u00e6rlighed. Og det er livets kildevand. Det kan jeg leve p\u00e5 l\u00e6nge!<\/span><\/p>\n

Da jeg gik hjem efter koncerten og den efterf\u00f8lgende reception ca. kl. 02, skelede jeg til plakaten udenfor igen. Det gik op for mig at der ikke stod \u201d1915 \u2013 musikfestival\u201d. Der stod \u201d1-9-15 \u2013 musikfestival\u201d alts\u00e5 datoen for min f\u00f8dselsdag! Meget snedigt \u2013 og nu forstod jeg udr\u00e5bstegnet!<\/span><\/p>\n

Knus<\/span><\/p>\n

\u00a0 $\"Andy-signatur\"$ <\/a><\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Holb\u00e6k, d. 14. september, 2015 \u00a0 K\u00e6re Carl, Sidst jeg skrev til dig, var det dagen f\u00f8r min 60-\u00e5rsdag, og jeg skylder at fort\u00e6lle dig, hvordan det hele sp\u00e6ndte af. Dagen startede meget roligt og uden de store armbev\u00e6gelser; min s\u00f8de Lisbeth gav mig morgenmad p\u00e5 sengen, og jeg havde for s\u00e5 vidt \u201dfri\u201d indtil […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"spay_email":"","footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_is_tweetstorm":false,"jetpack_publicize_feature_enabled":true},"categories":[1],"tags":[],"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p3AgFv-yK","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/andypape.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2154"}],"collection":[{"href":"https:\/\/andypape.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/andypape.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/andypape.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/andypape.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2154"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/andypape.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2154\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2155,"href":"https:\/\/andypape.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2154\/revisions\/2155"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/andypape.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2154"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/andypape.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2154"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/andypape.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2154"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}