Deprecated: Required parameter $options follows optional parameter $args in /customers/d/e/8/andypape.dk/httpd.www/wp-content/plugins/testimonials-widget/includes/libraries/testimonials-widget/includes/libraries/aihrus-framework/includes/class-aihrus-widget.php on line 144 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/d/e/8/andypape.dk/httpd.www/wp-content/plugins/testimonials-widget/includes/libraries/testimonials-widget/includes/libraries/aihrus-framework/includes/class-aihrus-widget.php:144) in /customers/d/e/8/andypape.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/d/e/8/andypape.dk/httpd.www/wp-content/plugins/testimonials-widget/includes/libraries/testimonials-widget/includes/libraries/aihrus-framework/includes/class-aihrus-widget.php:144) in /customers/d/e/8/andypape.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/d/e/8/andypape.dk/httpd.www/wp-content/plugins/testimonials-widget/includes/libraries/testimonials-widget/includes/libraries/aihrus-framework/includes/class-aihrus-widget.php:144) in /customers/d/e/8/andypape.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/d/e/8/andypape.dk/httpd.www/wp-content/plugins/testimonials-widget/includes/libraries/testimonials-widget/includes/libraries/aihrus-framework/includes/class-aihrus-widget.php:144) in /customers/d/e/8/andypape.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/d/e/8/andypape.dk/httpd.www/wp-content/plugins/testimonials-widget/includes/libraries/testimonials-widget/includes/libraries/aihrus-framework/includes/class-aihrus-widget.php:144) in /customers/d/e/8/andypape.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/d/e/8/andypape.dk/httpd.www/wp-content/plugins/testimonials-widget/includes/libraries/testimonials-widget/includes/libraries/aihrus-framework/includes/class-aihrus-widget.php:144) in /customers/d/e/8/andypape.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/d/e/8/andypape.dk/httpd.www/wp-content/plugins/testimonials-widget/includes/libraries/testimonials-widget/includes/libraries/aihrus-framework/includes/class-aihrus-widget.php:144) in /customers/d/e/8/andypape.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /customers/d/e/8/andypape.dk/httpd.www/wp-content/plugins/testimonials-widget/includes/libraries/testimonials-widget/includes/libraries/aihrus-framework/includes/class-aihrus-widget.php:144) in /customers/d/e/8/andypape.dk/httpd.www/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1831 {"id":1953,"date":"2015-04-27T08:00:46","date_gmt":"2015-04-27T06:00:46","guid":{"rendered":"http:\/\/andypape.dk\/?p=1953"},"modified":"2015-05-10T22:15:15","modified_gmt":"2015-05-10T20:15:15","slug":"brev-5","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/andypape.dk\/?p=1953","title":{"rendered":"Brev #5"},"content":{"rendered":"

Holb\u00e6k, d. 27. april, 2015<\/span><\/p>\n

\u00a0<\/span><\/p>\n

K\u00e6re Carl,<\/span><\/p>\n

Fredag, d. 17. april<\/span><\/p>\n

Jeg ved ikke, hvor sammen h\u00e6ngende dette brev lige bliver. Just nu befinder jeg mig i et tog p\u00e5 vej fra Holb\u00e6k til Odense for at overv\u00e6re en pr\u00f8ve (gennemspilning!) af min opera, \u201dAndre Bygninger\u201d, der har premiere om en uge. Der er g\u00e5et \u201dkuller\u201d i den, som der altid g\u00f8r til sidst i en indstudering, men denne kuller synes lige en tand mere end s\u00e6dvanligt. Det er min skyld, naturligvis. Jeg har skrevet en al for stor opera til Den Fynske Opera p\u00e5 alle ledder og kanter. Men som humlebien, som if\u00f8lge fysikkens love ikke kan flyve, vil vi, som humlebien, flyve p\u00e5 smukkeste vis, takket v\u00e6re alle de dedikerede medvirkende, som slider og sl\u00e6ber med meget mere og andet, end de burde. Jeg er sikker p\u00e5 det \u2013 det kan bare ikke ses lige nu\u2026<\/span><\/p>\n

P\u00e5 grund af al denne stress, har jeg t\u00e6nkt mig at skrive lidt dagbogs-agtigt, og det er d\u00e9r at min bekymring for sammenh\u00e6ngen kommer. Hvorom alting er, s\u00e5 sluttede jeg sidste brev i en st\u00f8rre musikhistorisk palaver, som naturligvis st\u00e5r for min helt egen regning, og da jeg ikke er musikhistoriker, er det blot en enkelt komponists udsyn p\u00e5 det store og komplicerede historiske vue. For lige at binde en sl\u00f8jfe p\u00e5 disse tanker, ville jeg gerne vende tilbage til din musik, Carl, for det er ogs\u00e5 min bestemte mening, at du<\/em> lykkedes med at finde din egen vej i denne opbruds tid. En vej som ikke lige var p\u00e5 den store Central-Europ\u00e6iske-Musik-Kulturs-Historie-Lokomotivs skinner. Netop din klarinetkoncert synes jeg er et udtryk for denne nyt\u00e6nkning. Det er s\u00e5 vildvoksende, og dog samtidigt stramt i sit formsprog, s\u00e5 smukt harmonisk og melodisk. Og du smider ikke barnet ud med badevandet! V\u00e6rket har helt klart rod i b\u00e5de din egen musik, og en ny modernitet, men holder samtidigt fast i dine musikalske r\u00f8dder, helt tilbage (for mig at h\u00f8re) til din Fynske opv\u00e6kst. Det er for mig en v\u00e6sentlig side af kompositionsarbejdet \u2013 at holde fast i sine r\u00f8dder \u2013 og p\u00e5 denne m\u00e5de er du et stort forbillede for mig som komponist.<\/span><\/p>\n

Nu fors\u00f8ger jeg s\u00e5 at komme tilbage til mit oprindelige spor, for alt dette her handler jo om, at jeg skal skrive denne symfoni \u201dLyden af Fyn\u201d. Og jeg m\u00e5 til at komme i gang med at skrive. Alts\u00e5 p\u00e5 papir, for der k\u00f8rer en hel del rundt i hovedet p\u00e5 mig, rent musikalsk. Mine f\u00f8rste tanker kredser om v\u00e6rkets storform. Det er ekstremt sv\u00e6rt for mig at skrive en symfoni, ved bare at starte i den ene ende og komponere l\u00f8s indtil man n\u00e5r en slutning. Det er jeg sikker p\u00e5 at du ved alt om, og formodentligt er enig med mig i. Det svarer til at en kunstmaler g\u00e5r i gang med sit maleri i et hj\u00f8rne af billedet og slutter i det modsatte hj\u00f8rne. Jeg er n\u00f8dt til at have en fornemmelse for, hvad jeg vil i store tr\u00e6k. Det betyder ikke at jeg ikke kan \u00e6ndre denne mening, hvis musikken viser sig at ville en anden vej, men \u00e9t eller andet skelet m\u00e5 jeg have, som jeg kan h\u00e6nge musikkens k\u00f8d op p\u00e5.<\/span><\/p>\n

I min erfaring er der fem arketypiske storformer, som et musikv\u00e6rk kan antage. Butterfly-formen, R\u00f8dsp\u00e6tte-formen, P\u00f8lse-formen, Kile-op-formen, og Kile-ned-formen. Nu taler jeg ikke klassik forml\u00e6re, med sonate, rondo, fuga, passacaglia, menuet og alle de andre klassiske former, som denne forml\u00e6re udg\u00f8r. Her taler jeg rent musikalske energi-former. Lad mig tage dem i r\u00e6kkef\u00f8lge, bare s\u00e5 du forst\u00e5r min tankegang.<\/span><\/p>\n

Butterfly-formen er, for mig, den helt klassiske energiform. Stort set alle wienerklassiske symfonier er i Butterflyform. Lad os bare tage et eksempel: Mozarts symfoni nr. 40. F\u00f8rste sats starter med en stor energi manifestation, som samles til endnu mere energi til endnu flere energiudladninger. Midtersatserne 2 og 3 falder i energi, bliver mere indadvendte, for i fjerdesats igen at samle og udlade n\u00e6sten endnu mere energi end f\u00f8rstesatsen. S\u00e5 hvis man afbildede v\u00e6rkets musikalske energi p\u00e5 et stykke papir, med energiniveauet p\u00e5 den lodrette led, og tiden p\u00e5 den vandrette led, vil man til sidst have tegnet en butterfly (en meget uj\u00e6vnt en, men dog alligevel\u2026). Din egen Espansiva symfoni er i denne Butterfly-form.<\/span><\/p>\n

R\u00f8dsp\u00e6tte-formen er for mig at se den arketypiske modernistiske form. Den starter i nulenergi, ophober mere og mere energi undervejs, forbruger denne energi og slutter s\u00e5 i nulenergi igen. Alts\u00e5 noget der starter i ingenting, bliver til en hel masse, og slutter igen i ingenting. Faktisk den \u201dmodsatte\u201d eller komplement\u00e6re form af Butterflyformen. Din egen \u201dHelios Ouverture\u201d er et godt eksempel af R\u00f8dsp\u00e6tteformen. Denne form har v\u00e6ret en yndlingsform for den nyere kunstmusik, og er blevet noget slidt p\u00e5 grund af dette overforbrug.<\/span><\/p>\n

P\u00f8lse-formen er, som navnet antyder, en form der hverken skaber, forbruger eller \u00e6ndrer i energiniveau. Jeg ved ikke, om jeg kan komme p\u00e5 musik, som du kender, Carl, som er i P\u00f8lse-form. Jo, det skulle da v\u00e6re noget af Erik Saties musik, Alts\u00e5 den musik, som han fremf\u00f8rte som musik, som skulle have samme funktion som en l\u00e6nestol. Den var der altid, og \u00e6ndrede sig for s\u00e5 vidt ikke, lige som en l\u00e6nestol. Man kan v\u00e6lge at sidde i den (alts\u00e5 lytte til- skrue op for musikken) n\u00e5r man vil, og rejse sig (forlade- slukke for musikken) n\u00e5r man vil. Man kunne kalde det en form for \u201dtapetmusik\u201d. Siden hen er der en amerikansk musikretning, som hedder \u201dminimalistisk\u201d musik, som man vel kunne sige var i forl\u00e6ngelse af denne tanke, og som tit er i P\u00f8lseform. Rigtig meget popmusik er i P\u00f8lseform. Energiniveauet er ens fra start til slut.<\/span><\/p>\n

Nu skal jeg snart af i Odense, s\u00e5 jeg m\u00e5 slutte her \u2013 jeg er s\u00e5 sp\u00e6ndt p\u00e5, hvor langt holdet er kommet med indstuderingen!<\/span><\/p>\n

Mandag d. 20. april:<\/span><\/p>\n

S\u00e5 sidder jeg i bussen igen p\u00e5 vej til Odense. Vi har haft to fine pr\u00f8ver, den ene gennemspilning, som jeg omtalte, og i l\u00f8rdags havde vi f\u00f8rste orkesterpr\u00f8ve sammen med musikerne, den s\u00e5kaldte sitzprobe, idet alle sidder ned (ogs\u00e5 sangerne) og der ikke er nogen dramatisk bev\u00e6gelse. Man musicerer bare. Og det var fantastisk! Jeg har kun 12 musikere at g\u00f8re godt med, men jeg kan betro dig, at det l\u00f8d stort. Dels er der otte sangsolister, og otte sangere i koret, alts\u00e5 seksten vokalstemmer i alt, men jeg anvender ogs\u00e5 tre elektroniske instrumenter, og vi klangbehandler alle de ni \u201dakustiske\u201d instrumenter elektronisk. Og s\u00e5 er der hele to wagnertubaer med! Det ville nok v\u00e6re en noget fremmed klang for dine \u00f8rer, Carl, men hvor kunne jeg godt t\u00e6nke mig at du sad med engang og lyttede\u2026<\/span><\/p>\n

N\u00e5, men jeg kom fra mine fem arketypiske musikenergiformer. Jeg mangler bare kile-op og kile-ned. De er rimelig lige ud af landevejen. Begge er lidt sj\u00e6ldne former isoleret set. Man kan sige, at butterfly- og r\u00f8dsp\u00e6tteformerne best\u00e5r begge af kilde-op, og klide-ned, bare sat samme p\u00e5 hver sin vej. Men der findes v\u00e6rker, som er i streng kilde-op form. Ravels Bolero, for eksempel. Den starter ved nul energi, og vokser og vokser uden at helme for at slutte i maksimum energi. Kile-ned formen kan jeg ikke rigtig komme med et musikeksempel p\u00e5. Det skulle starte med maksimum energi, og blive til mindre og mindre for til sidst at have mistet al sin energi. Jeg har faktisk skrevet en sats i denne form. Fjerde sats af min tuba koncert. Men f\u00f8rste sats er i kile-op form. S\u00e5 man kan m\u00e5ske med rette sige at hele v\u00e6rket er i r\u00f8dsp\u00e6tteform\u2026<\/span><\/p>\n

Men alts\u00e5; jeg spekulerer p\u00e5, hvad for \u00e9n af disse arketypiske former, skal jeg bygge p\u00e5, som et udgangspunkt. Og denne symfoni; skal den have de klassiske fire satser, som mange af dine symfonier er \u2013 eller skal den ikke have de traditionelle fire satser, som nogle af dine symfonier ogs\u00e5 har? V\u00e6sentlige sp\u00f8rgsm\u00e5l, som jeg faktisk har funderet over i nogen tid nu. Og n\u00e5r dette fundament er lagt, hvordan indkorporere de 10 lydegne og 32 lydklip som Rasmus og Erling har samlet sammen. Kan formen v\u00e6re med til at formidle denne ide? Det er den \u00e6ldgamle diskussion om form og indhold, og deres indbyrdes afh\u00e6ngighed, eller mangel p\u00e5 sammen. Det er ret v\u00e6sentligt for mig, ligesom man kan h\u00f8re og fornemme din fynske baggrund i dine symfonier, at man ogs\u00e5 kan fornemme, m\u00e5ske ikke ligefrem selve de 32 lydklip, men at de Fynske lyde p\u00e5 \u00e9n eller anden m\u00e5de ligger til grund for den musik, man h\u00f8rer. Det er faktisk en noget kompleks tanke, og m\u00e5ske kan det slet ikke realiseres.<\/span><\/p>\n

Mine tanker kredser omkring din Helios overture \u2013 alts\u00e5 formen, forst\u00e5et p\u00e5 den m\u00e5de, at dette v\u00e6rk, som p\u00e5 sin m\u00e5de afbilder musikalsk en dags forl\u00f8b. Den starter ved solens opgang, i stilhed, ingen er endnu st\u00e5et op, dagen er endnu ikke g\u00e5et i gang. Og s\u00e5 rammer solens str\u00e5ler et tr\u00e6; en sten; og dagen er startet. Musikken er i r\u00f8re. Og solen stiger p\u00e5 himlen, og musikken udvikler sig, som dagen g\u00f8r det, for til sidst at energien daler med solens nedgang, for til sidst at synke i havet igen, hvor musikken g\u00e5r til ro. Den er inspirerende fordi den indeholder mange ingredienser for de egne og lydeksempler, som Erling og Rasmus samlede sammen. De er meget ofte knyttet til et tidspunkt ud over at v\u00e6re tilknyttet en egn. Odense lydene foreg\u00e5r om natten. Familiens lyde er om morgen eller om aften. Igangs\u00e6tternes lyde foreg\u00e5r midt p\u00e5 dagen, mens arbejdet p\u00e5g\u00e5r, ligesom m\u00e6ndenes lyde foreg\u00e5r i arbejdstiden. Navigat\u00f8renes lyde forekommer mig at v\u00e6re tidlig morgen eller sen aften. Og s\u00e5 videre.<\/span><\/p>\n

S\u00e5 frem for at v\u00e6rket skal sp\u00e6nde om en dag, som din Helios, t\u00e6nker jeg at min symfoni n\u00e6rmere skal sp\u00e6nde om et d\u00f8gn. Og selv om det er n\u00e6rliggende at starte, som din Helios, om morgenen, s\u00e5 har jeg en mavefornemmelse for, at det ikke ville v\u00e6re det rigtige for denne symfoni. At starte om morgen ville give mig en R\u00f8dsp\u00e6tteform, som din Helios, og som selvf\u00f8lgelig passer perfekt til lige pr\u00e6cis din musik. Men jeg kan jo starte d\u00f8gnet n\u00e5r jeg vil, og jeg t\u00e6nker at starte midt p\u00e5 dagen. Der hvor energien er h\u00f8j. S\u00e5 hvis man nu sagde, at jeg holdt mig til de traditionelle fire satser, s\u00e5 ville f\u00f8rste sats v\u00e6re mellem middag og tidlig aften. Stor startenergi, med aftagende bev\u00e6gelse. Andensats skulle v\u00e6re fra tidlig aften til midnat. Tredje sats fra midnat til tidlig morgen. Og fjerde sats sp\u00e6nder fra tidlig morgen til middag. Det er i hvert fald en arbejdsmodel. Med de klassiske fire satser, som en klassisk symfoni skal have.<\/span><\/p>\n

Nu n\u00e6rmere jeg Odense, og dagen er bare pragtful bl\u00e5 himmel og solskin. For\u00e5ret er over os. Og jeg skal tilbringe hele dagen i et m\u00f8rkt teater. Men hvor er det bare dejligt at f\u00e5 lov! Vi tales ved snart.<\/span><\/p>\n

Aften d. 20. april<\/span><\/p>\n

S\u00e5 er jeg p\u00e5 vej hjem fra Den Fynske Opera, efter en h\u00e5rd arbejdsdag i operaen. Jeg tror, at jeg involverer mig alt for meget i min egne operaer \u2013 men jeg m\u00e5 kunne lide det, siden jeg altid vikler mig helt ind i indstuderingen. Jeg m\u00e5 tilst\u00e5, at jeg er alt for interesseret i, hvordan v\u00e6rket bliver f\u00f8dt, og hvordan den kommer til verden. Jeg har v\u00e6ret med til alt fra at give diverse musikalske og dramatiske noter, til scenereng\u00f8ring, til lys og lyd programmering, tr\u00f8stende og opildnede ord til de mange sangere og instrumentalister. Men kors hvor er jeg tr\u00e6t! Jeg kan m\u00e6rke, at jeg er ved at v\u00e6re t\u00e6t p\u00e5 de 60, og ikke har lige s\u00e5 mange kr\u00e6fter, som da jeg var 30. Det er bare et k\u00e6mpe arbejde at lave opera. Men hold da op, hvor er det sjovt. Og sp\u00e6ndende. Og forf\u00e6rdeligt. Men jeg er sikker p\u00e5, at vores anstrengelser ender med en f\u00f8dsel p\u00e5 en velvoksen og velskabt opera, der skriger og skr\u00e5ler, og bare vil ud i denne verden. Kigger p\u00e5 en vidunderlig solnedgang over de sj\u00e6llandske marker og er bare sp\u00e6ndt p\u00e5, hvordan premieren sp\u00e6nder af.<\/span><\/p>\n

Det kan jeg fort\u00e6lle dig i det n\u00e6ste brev.<\/span><\/p>\n

Indtil da, forbliver jeg din hengivne,<\/span><\/p>\n

$\"Andy-signatur\"$ <\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"