\n K\u00e6re Carl!<\/span>
\n Jeg sidder i mit hotelrum efter den f\u00f8rste fulde orkesterpr\u00f8ve p\u00e5 min Fynske symfoni, \u201dSinfonia Fionia\u201d. Jeg er fyldt op med tusind indtryk, og jeg er segnef\u00e6rdig af tr\u00e6thed, men p\u00e5 en god m\u00e5de. Der er bare sket s\u00e5 meget siden jeg sidst har skrevet til dig, og selv om jeg havde skrevet, at det forrige brev var mit sidste brev, synes jeg, at jeg skylder dig (mindst) et brev til. Jeg savnede faktisk at skrive til dig \u2013 det var blevet en dejlig m\u00e5de at fort\u00e6lle om mine inderste tanker om musik og livet og tilv\u00e6relsen p\u00e5. M\u00e5ske forts\u00e6tter det ud over Lyden af Fyn\u2026<\/span>
\n Jeg sidder midt i et eventyr \u2013 det er eventyret om den grimme \u00e6lling, der er blevet til en svane; det er historien om Klods Hans som samler alt det forh\u00e5ndenv\u00e6rende, mudder, en d\u00f8d fugl, og som rider bagl\u00e6ns p\u00e5 et \u00e6sel for til sidst at vinde prinsessen og den halve kongerige. Det er n\u00e6sten for godt til at v\u00e6re sandt, og dog \u2013 det er den skinbarlige sandhed.<\/span>
\n Jeg m\u00e5 fors\u00f8ge at starte fra en ende af, f\u00f8r det begynder at rable for mig. Alts\u00e5: jeg sluttede min korrespondance med, at jeg havde afleveret partiturerne til b\u00e5de \u201dsinfoniettaen\u201d og \u201dsinfoniaen\u201d. Vi havde en lille gennemspilningspr\u00f8ve p\u00e5 sinfoniettaen 14 dage inden vore egentlige koncerter, d. 2. november \u2013 og der var kun plads og r\u00e5d til en enkel pr\u00f8ve ud over denne, f\u00f8r den f\u00f8rste koncert i Kerteminde, n\u00e6rmere bestemt Lundsg\u00e5rd Gods\u2019 Annex, som er et sk\u00f8nt kulturelt initiativ, med forskelligt indhold; musik, billedkunst, og andet kunstnerisk virksomhed med et dejligt og stort udstillingslokale, som endnu var upr\u00f8vet hvad angik klassisk musik. S\u00e5 alts\u00e5, vi vidste ikke om akustikken ville kl\u00e6de vores ensemble eller v\u00e6rket, ej heller om vi egentligt havde pr\u00f8vet tilstr\u00e6kkeligt for at v\u00e6re sikker p\u00e5 det musikalske udtryk. Jeg var dog fortr\u00f8stningsfuld hvad angik det sidste. Du ville have frydet dig over de musikere, som udgjorde kammerorkesteret. De er myreflittige, ultraloyale over for musikken og projektet, og kastede sig ud i alt med fulde sejl og gode miner til noget, som de senere betroede mig, de ikke helt vidste hvad var. Og det er ikke s\u00e6rt, for langt hen ad vejen vidste jeg det heller ikke\u2026<\/span>
\n Vores koncert bestod af at Rasmus f\u00f8rst l\u00e6ste en tekst op fra din \u201dLevende Musik\u201d om lyden af Fyn. Om bl. a. pigernes klukken og st\u00e6rens tjatten, og om hvordan muldvarpen s\u00e5gar tier p\u00e5 fynsk. Dern\u00e6st nogle af Erling og Rasmus\u2019 lydportr\u00e6tter, s\u00e5 nogle af dine sange, som fremf\u00f8rtes af et lokalt kor, og s\u00e5 sinfoniettaen. Koncerten afsluttedes med endnu et par lydportr\u00e6tter og s\u00e5 en f\u00e6llessang, ca en time i alt, med en fin gelejden igennem de forskellige momenter ved Rasmus fine tekster.<\/span>
\n Og det har vi nu lavet ni gange p\u00e5 ni forskellige lokaliteter. For sm\u00e5b\u00f8rn, skoleb\u00f8rn, gymnasieunger, familier, \u00e6ldre, ja, alle de, der fandt vej til vores koncerter. De fandt sted p\u00e5 Nyborg slot, Summer Bird chokoladefabrik, et \u00a0voksen uddannelses center, en skole, to musikefterskoler.<\/span>
\n N\u00e5 ja, for at vende tilbage til akustikken i Lunsg\u00e5rds Gods\u2019 Annex; den var helt perfekt, og ensemblet spillede himmelsk, og m\u00e6rkeligt nok spillede de ovenik\u00f8bet bedre og bedre, og mere inspireret for hver ny koncert, og hvert nyt koncertsted.<\/span>
\n Der har v\u00e6ret s\u00e5 mange begejstrede kommetarer, og eftert\u00e6nksomme funderinger om man kan forstille sig, at lyden af en b\u00e5dmotor, af s\u00e6bebobler der brister, af lyden af stilhed, ovehoved giver mening i en symfonisk sats. Og langt hen af vejen er svaret et rungende \u201dJA!\u201d.<\/span>
\n Men, Carl, nu er vi kommet til det springende punkt \u2013 det sted der skiller f\u00e5rene fra bukkene, m\u00e6ndene fra t\u00f8sedrengene. Vi er kommet til SYMFONIORKESTERET. Symfoniorkesteret er vel nok det allerst\u00f8rste og m\u00e5ske det mest frygtindgydende instrument, en komponist kan give sig i kast med.<\/span>
\n Jeg har aldrig f\u00f8rt en motorcykel, Carl, men jeg forestiller mig at skrive for symfoniorkester m\u00e5 v\u00e6re t\u00e6t p\u00e5 den oplevelse, at k\u00f8re en Harley Davidsen 1200 Custom p\u00e5 en \u00f8de landevej i Nevada 200 km i time uden hjelm.<\/span>
\n S\u00e5dan har jeg det hver gang jeg skriver for symfoniorkester. Og den pr\u00f8ve, som jeg har v\u00e6ret til i dag, ja, der var hastigheden m\u00e5ske n\u00e6rmere op p\u00e5 250 km\/t. Bevares, der var masser at s\u00e6tte p\u00e5 plads, mange nuancer, som skulle files til, men denne r\u00e5 energi, dette storsl\u00e5ede og tindrende funklende lydbillede \u2013 det er den rene motorcykeltur for mig.<\/span>
\n S\u00f8ndag d. 22\/11\/2015<\/span>
\n S\u00e5, k\u00e6re Carl. Nu har symfonien f\u00e5et sin uropf\u00f8relse! Koncerten fandt sted kl. 16, og der viste sig at v\u00e6re flere udfordringer til vores arrangement. Jeg skal nemlig sige dig, at i et Danmark pr\u00e6get af rimelige lune temperaturer for \u00e5rstiden (ca. 5-12 grader) var der pludselig d\u00f8mt snestorm \u00a0natten mellem l\u00f8rdag og s\u00f8ndag. Jeg tog det helt roligt, for jeg havde oplevet utallige gange f\u00f8r, at vejrprofeterne overdrev disse prognoser, for at v\u00e6re sikre p\u00e5 at ingen kom til skade, hvis nu det skulle vise sig at v\u00e6re lige s\u00e5 slemt, som de troede. Men lige denne gang havde de alts\u00e5 ret. Det m\u00e6rkelige var, at vi ikke m\u00e6rkede meget til sneen i Odense. Men da vi skulle holde vores generalpr\u00f8ve i morges kl. 10, viste det sig, at 11 af orkestrets musikere, som boede i K\u00f8benhavn, og som var p\u00e5 vej i tog, var strandet et sted mellem Ringsted og Sor\u00f8. Der var ingen viden om, \u00a0hvor l\u00e6nge de skulle v\u00e6re strandet \u2013 om de n\u00e5ede frem til pr\u00f8ven, ja, om de overhovedet n\u00e5ede frem til koncerten. Vores dirigent, Henrik Vagn Christensen, som er guld v\u00e6rd i enhver situation, presset eller ej, besluttede at gennemf\u00f8re generalpr\u00f8ven uden de 11 musikere. Nu var det ikke hvilke som helst musikere \u2013 der var tale om de 4 ud af 7 celli, de to ud af 4 horn, begge slagt\u00f8jsspillere, et par tr\u00e6bl\u00e6sere, og ikke mindst selveste koncertmesteren. Vi kom igennem pr\u00f8ven med hj\u00e6lp af musikere, der spillede flere stemmer p\u00e5 \u00e9n gang, koncertmesterens sidemand spillede violinsoloen, og \u00e9n af hornisterne, som havde f\u00e5et fri efter kammerturneen, kom og sad inde! Kort sagt vi klarede den, men alts\u00e5 uden nogen som helst slagt\u00f8j (og der er meget slagt\u00f8j!). Efter pr\u00f8ven fortalte Henrik mig, at ledelsen havde besluttet at hvis ikke de 11 musikere n\u00e5ede frem i tide, m\u00e5tte vi spille sinfoniettaen i stedet for symfonien. Min symfonis sk\u00e6bne lagt i h\u00e6nderne p\u00e5 nogle frosne vanddr\u00e5ber! Heldigvis, lige s\u00e5 snart vi havde afsluttet vores pr\u00f8ve kunne vi se 11 meget v\u00e5de, men m\u00e5lrettede mennesker stadse hen til koncerthuset. Deres tog var kommet frem. Rejsetid mellem K\u00f8benhavn og Odense: 5 en halv time! Og du skal vide Carl, med vores moderne tog (n\u00e5r de k\u00f8rer) tager det normalt kun en time og et kvarter.<\/span>
\n Jeg var sp\u00e6ndt p\u00e5 om der overhovedet ville v\u00e6re et publikum, som interesserede sig for vores bestr\u00e6belser udi at finde lyden af Fyn. Da jeg ankom, en tre kvarter f\u00f8r koncerten, var der allerede p\u00e6nt med publikum, og da koncerten startede, sad der vel nok en 400-500 mennesker. For mig var det et overd\u00e5digt antal set i lyset af dagens (og natten f\u00f8r) begivenheder. Vi var alle udstyret med en lille papirspose (p\u00e5 samme m\u00e5de som alle kammerkoncerterne), som indeholdt program, to \u00f8repropper, samt en plastik-\u201dm\u00f8nt\u201d. M\u00f8nten skulle \u201dbetales\u201d tilbage til mig, idet der var opstillet fire beholdere, med hver deres stemning \u2013 faktisk de stemninger, som jeg har brugt til de forskellige satser. Publikum skulle v\u00e6lge hvilken af disse fire stemninger var mest fremherskende, da de oplevede symfonien. Her ser du et billede af beholderne.
![\"image\"](\"https:\/\/andypape.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/12\/image.jpg\")
<\/a><\/span>\n De andre effekter skulle bruges til dels at lave en masse rabalder (rasle med \u2013 og til sidst knalde papirsposen) dels derefter at opleve lyden af stilhed. Rasmus opf\u00f8rte nogle af deres lydportr\u00e6tter, truckervalsen, lyden af s\u00e6bebobler der brister. Koret sang p\u00e5 smukkeste vis dine sange, og s\u00e5 var der pause. Afdelingen efter pausen var helliget symfonien. Da vi satte os ned igen kunne jeg m\u00e6rke, at jeg var lidt nerv\u00f8s, for hvad ville folk f\u00e5 ud af mine lidt personlige tolkninger af Lyden af Fyn. Ville det overhovedet have nogen som helst relevans? Og ville symfonien overhovedet h\u00e6nge sammen som musikalsk v\u00e6rk med alle de ingredienser, som jeg har fortalt dig om?<\/span>
\n Nuvel, Carl, jeg vil ikke holde dig hen i sp\u00e6nding, for det virker som om at alt er g\u00e5et op i en form for h\u00f8jere enhed. Folk kom hen til mig bagefter og fortalte, at de tydeligt kunne h\u00f8re lyden af Fyn, Lyden af deres Fyn! B\u00e5de de konkrete ting (b\u00e5dmotor, og truckervals) men ogs\u00e5 i overf\u00f8rt betydning. Is\u00e6r er der en slags enighed om at 2. sats er specielt fynsk. Og det kan jeg godt forst\u00e5! Her er et lille citat fra anmeldelsen af symfonien, skrevet af Mikael Krarup i Fyns Stiftstidende:<\/span>
\n \u201d Pape har beg\u00e5et noget af en genistreg ved at lade symfonien i sin firsatsede struktur beskrive b\u00e5de \u00e5rstider, d\u00f8gnrytme og livsaldre \u2013 fra f.eks. efter\u00e5r, aften og voksendom til sommer, middag og ungdom. Det er ikke programmusik, men det er sanselig oplevelsesmusik, som viser film p\u00e5 lytterens indre \u00f8jenl\u00e5g. Insisterende rytmer, kammermusikalske samtaler i tr\u00e6bl\u00e6serne, vidunderligt koral-lignende strygerlegato, melodisk, med en tydelig enkelthed, kendt fra f.eks. Carl Nielsens folkelige sange. Et sv\u00e6vende perpetuum mobile, der brat afbrydes af maskinelle brag fra messinggruppen \u2013 s\u00e5dan lyder Fyn ogs\u00e5. Famili\u00e6r idyl og hverdagshandlinger generes af ubudne brovnte g\u00e6ster; d\u00e9r opst\u00e5r dramaet qua de kontrastive virkemidler, som Andy Pape s\u00e5 stilsikkert mestrer, her inspireret af de Nielsenske kampe i bl.a. den 5. symfoni. Nu har Fyn s\u00e5 f\u00e5et sin helt egen symfoni, p\u00e5 demokratisk vis vokset ud af de fynske lydlag og med venlige tanker til Carl, men med Andy Papes tydelige aftryk.\u201d<\/span>
\n Det virker som om at projektet er lykkedes\u2026<\/span>
\n Og ved du hvad, Carl? Og det her er helt fortrolig mellem dig og mig; Jeg havde ellers opgivet tanken om, at jeg var en symfoniskrivende komponist. Bevares, jeg har skrevet en del musik for symfoniorkester, bare aldrig en SYMFONI. Det har hele tiden v\u00e6ret instrumentkoncerter, eller symfoniorkester med kor, og solister \u2013 bare aldrig en SYMFONIsymfoni. Og jeg har forliget mig med tanken om, at jeg var mere en OPERAkomponist, og jeg har for s\u00e5 vidt haft det fint med det. Men nu har jeg som 60\u00e5rig skrevet min f\u00f8rste symfoni, og jeg kan godt se, at der er noget som kunne udforskes der. S\u00e5dan havde jeg det efter at jeg havde skrevet min f\u00f8rste opera. Det kom bag p\u00e5 mig, at der absolut var noget at udforske der \u2013 og det har jeg gjort de sidste 25 \u00e5r. Og man er vel aldrig for gammel til at opdage nye og sp\u00e6ndende ting i denne forunderlige tilv\u00e6relse. S\u00e5, hvem ved? M\u00e5ske er det ikke min sidste symfoni. Det vil tiden vise\u2026<\/span>
\n Her til sidst kan du se et billede af en meget ydmyg, men dog tilfreds komponist.
![\"image\"](\"https:\/\/andypape.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/12\/image1.jpg\")
<\/a><\/span>\n Altid, din hengivne,<\/span><\/p>\n
![\"Andy-signatur\"](\"https:\/\/andypape.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/Andy-signatur1.gif\")
<\/a><\/p>\n