Holb\u00e6k, d. 1. oktober, 2015<\/span><\/p>\n

K\u00e6re Carl,<\/span><\/p>\n

HUUURRRRRAAAA! JEG ER F\u00c6RDIG!! FYRV\u00c6RKERI, HORNFANFARE, BLINKENDE LYS!!!<\/span><\/p>\n

Hold da op, for et sidste opl\u00f8b, men jeg er alts\u00e5 f\u00e6rdig med at skrive symfonien. Til Tiden! Hvem skulle have troet det? Og jeg har tilmed skrevet en kammermusikalsk version som jeg kalder Sinfonietta Fionia. Den best\u00e5r kun af tre satser, og varer ca. 20 minutter i forhold til symfoniens ca. 37 minutter. Det er meningen at kammerversionen skal turnere de 10 egne af Fyn,\u00a0\u00a0som Erling og Rasmus har bes\u00f8gt,\u00a0p\u00e5 deres jagt efter \u201dlyden af Fyn\u201d. Det hele skal l\u00f8be af stablen ugen inden symfonien skal uropf\u00f8res i Odense, s\u00f8ndag, d. 22. november kl. 16.<\/span><\/p>\n

Men jeg m\u00e5 lige spole lidt tilbage, for du har ikke h\u00f8rt om den sidste (midterste) sats; sats nr. 2. Meget kort fortalt, har jeg her arbejdet med en klassisk form: passacaglia formen. En form, som du ved, styres af en gentaget basgang, hvor komponisten bruger sin snilde til at udforme al den musik som er \u201doven p\u00e5\u201d denne gentaget basgang. I virkeligheden er meget jazz musik lige pr\u00e6cis passacagliaer, hvor solisten improviserer over en givet bas- (og akkord-) gang. En \u201dlive\u201d passacaglia, s\u00e5 at sige. Men jeg ved at du ikke var s\u00e5 glad for jazzmusikken, s\u00e5 jeg springer hurtigt videre.<\/span><\/p>\n

Her har jeg brugt basgangen i din salme: \u201dDybt h\u00e6lder \u00e5ret sin gang\u201d, som du kan huske, at du s\u00f8rgede for jeg h\u00f8rte ved min grannieces d\u00e5b (brev # 7). Og for at v\u00e6re helt pr\u00e6cis, s\u00e5 er det en transponerende passacaglia, fordi n\u00e5r basgangen vender tilbage, er det altid i en ny toneart. De allermest sp\u00e6ndende steder i satsen, er de steder, hvor basgangen g\u00e5r fra den ene tonalitet til den n\u00e6ste. Jeg bruger da ogs\u00e5 lidt af melodien fra salmen, men jeg tror ikke (med mindre man h\u00f8rer ekstremt godt efter \u2013 du ville h\u00f8re det med det samme) at man vil t\u00e6nke p\u00e5 det. Jeg har konstrueret en sats (som jo foreg\u00e5r midt p\u00e5 natten i min cyklus), som er en egal bueform, som kommer af intet og returnerer til intet. En form for d\u00f8d, men ikke tragisk d\u00f8d \u2013 n\u00e6rmere den d\u00f8d, som er betingelsen for al det liv, som vi er omgivet af. I mods\u00e6tning til de andre tre satser, er 2. sats uden de store kontraster, men er en fuldst\u00e6ndig j\u00e6vn opbygning; en slags meditation; et landskab uden de store brydninger; et fynsk landskab\u2026.<\/span><\/p>\n

S\u00e5, k\u00e6re Carl, dette bliver det sidste brev, som jeg skriver til dig. I hvert fald i den n\u00e6re fremtid \u2013 man ved jo aldrig… Det har v\u00e6ret hyggeligt, og det har v\u00e6ret et stort privilegium for mig at skrive til dig. Det har faktisk betydet rigtig meget i forhold til min skriveproces, og min kunstneriske proces i det hele taget, at have dette fortrolige rum at vende det ene og det andet. Jeg har ikke lagt fingre imellem at det har v\u00e6ret en sv\u00e6r opgave \u2013 en opgave, som jeg har v\u00e6ret ved at kl\u00f8jes i, som man siger. Nu m\u00e5 vi jo se hvordan det bliver modtaget \u2013 men det sjove er, at i mit hoved og i mit sind, s\u00e5 er processen fuldbragt. N\u00e5r jeg har skrevet den sidste node, s\u00e5 har jeg \u201dh\u00f8rt\u201d v\u00e6rket. Det er n\u00e6sten (kun n\u00e6sten!) som om, at jeg intet andet beh\u00f8ver. Det er selvf\u00f8lgelig sp\u00e6ndende at v\u00e6re med til indstuderingen, og ogs\u00e5 at m\u00e6rke publikums reaktion p\u00e5 v\u00e6rket, men jo \u00e6ldre jeg bliver, og jo mere jeg arbejder med komposition, desto bedre kan jeg forst\u00e5 min landsman, Charles Ives udtalelse om musikken:<\/span><\/p>\n

\u201d My God! What has sound got to do with music! Why can’t music go out in the same way it comes in to a man, without having to crawl over a fence of sounds, thoraxes, catguts, wire, wood, and brass?\u201d<\/span><\/p>\n

L\u00f8seligt oversat;<\/span><\/p>\n

\u201cDu gode Gud! Hvad har lyd med musik at g\u00f8re! Hvorfor kan musikken ikke g\u00e5 ud p\u00e5 samme m\u00e5de, som den kommer ind til et menneske, uden at den skal kravle over et hegn af lyde, stemmel\u00e6ber, katte tarme, ledning, tr\u00e6, og messing?\u201d<\/span><\/p>\n

Men Carl, jeg arbejder stadig med det \u2013 jeg er et h\u00e5bl\u00f8st jordbunden menneske, og kan i grunden godt lide stemmel\u00e6ber, katte tarme, tr\u00e6 og messing. M\u00e5ske har vi det tilf\u00e6lles?<\/span><\/p>\n

Carl! Vi h\u00f8res ved! Og som man siger nu om dage:<\/span><\/p>\n

Vi ses lige pludselig<\/span><\/p>\n

Din<\/span><\/p>\n

<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Holb\u00e6k, d. 1. oktober, 2015 K\u00e6re Carl, HUUURRRRRAAAA! JEG ER F\u00c6RDIG!! FYRV\u00c6RKERI, HORNFANFARE, BLINKENDE LYS!!! Hold da op, for et sidste opl\u00f8b, men jeg er alts\u00e5 f\u00e6rdig med at skrive symfonien. Til Tiden! Hvem skulle have troet det? Og jeg har tilmed skrevet en kammermusikalsk version som jeg kalder Sinfonietta Fionia. Den best\u00e5r kun af […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"spay_email":"","footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_is_tweetstorm":false,"jetpack_publicize_feature_enabled":true},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-2162","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-da_forside"],"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p3AgFv-yS","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/andypape.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2162","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/andypape.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/andypape.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/andypape.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/andypape.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2162"}],"version-history":[{"count":11,"href":"https:\/\/andypape.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2162\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2176,"href":"https:\/\/andypape.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2162\/revisions\/2176"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/andypape.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2162"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/andypape.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2162"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/andypape.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2162"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}