![\"Andy-signatur\"](\"https:\/\/andypape.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/03\/Andy-signatur1.gif\")
<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"Holb\u00e6k, d. 31. august, 2015<\/span><\/p>\n
K\u00e6re Carl,<\/span>
\n I morgen er en stor dag for mig. I morgen er det 60 \u00e5r siden at jeg<\/em> f\u00f8rst h\u00f8rte denne verdens lyde. S\u00e5 denne verdens lys. Trak mit f\u00f8rste vejr. Og hvor er det pudsigt, at vi begge fylder rundt i det samme \u00e5r, ja, med knap tre m\u00e5neders mellemrum. Det er s\u00e5dan en m\u00e6rkelig ting, den alder \u2013 for indeni f\u00f8ler jeg mig slet ikke som \u00e9n, der snart skal fylde 60. I min ungdom var en 60-\u00e5rig et tudsegammelt menneske. Og s\u00e5dan har jeg det slet ikke. Jeg er stadig et stort legebarn \u2013 is\u00e6r n\u00e5r jeg skriver musik. M\u00e5ske er det derfor, at jeg holder ved dette underlige, og i manges \u00f8jne og \u00f8rer, uddaterede hverv som komponist.<\/span>
\n Det m\u00e6rkelige er, at jeg slet ikke ved, hvad der skal ske i morgen! P\u00e5 grund af alt mit arbejde i denne tid; tre operaer og en symfoni skrevet i l\u00f8bet af de sidste to-et-halvt \u00e5r, har jeg slet ikke haft overskud (og m\u00e5ske har det ogs\u00e5 v\u00e6ret en meget avanceret overspringshandling) til at t\u00e6nke p\u00e5 eller planl\u00e6gge, hvad der skal ske p\u00e5 min 60-\u00e5rsdag. Men jeg har to dejlige b\u00f8rn, Thomas og Sarah, som har arrangeret noget hemmeligt. Jeg ved blot, at jeg skal m\u00f8de et bestemt sted i K\u00f8benhavn p\u00e5 et bestemt tidspunkt, og s\u00e5 sker der ting. Og kender jeg dem ret, sker der mange ting. Mange sjove ting. De har skrevet til mig at jeg skal m\u00f8de i mit fineste t\u00f8j, dog skal jeg have gummist\u00f8vler, badebukser og skiftet\u00f8j med. Hmmmmm. Jeg kan fort\u00e6lle dig om det i det n\u00e6ste brev.<\/span>
\n Men for at vende tilbage til symfonien, s\u00e5 er det lykkes mig at skrive f\u00f8rste sats f\u00e6rdigt! I hvert fald i en forel\u00f8big form, som jeg tror p\u00e5. Og jeg taler her om den NYE f\u00f8rste sats, og ikke den GAMLE f\u00f8rste sats, som (stadig) har status som SIDSTESATS. Jeg har m\u00e5ttet justere p\u00e5 denne sidste sats slutning for at g\u00f8re den til en definitiv og stor slutning. Jeg er ikke sikker p\u00e5, at jeg er helt tilfreds endnu med denne slutning, men jeg tror i hvert fald stadig p\u00e5, at min disposition af storform og satsr\u00e6kkef\u00f8lgen er rigtig.<\/span>
\n Nu handler det \u201dbare\u201d om at fylde ud. Jeg har en start og en slut \u2013 nu mangler jeg midten. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er, om jeg skal pr\u00f8ve kr\u00e6fter med anden eller tredje sats. Min f\u00f8rste indskydelse er at starte med 3. sats, da jeg der har nogle skitser som jeg allerede har fabuleret lidt med. Faktisk har jeg gjort dette med alle fire satser, inden jeg overhovedet egentligt gik i gang med at skrive. Det er noget, som jeg har anvendt ret meget p\u00e5 det seneste for at komme i gang med et projekt. Skitser er taknemlige, fordi man bare kan sige, at det er de ikke er vigtige, ikke skal bruges til noget. Det er bare for at komme i gang, og s\u00e5 skal de smides ud. Meeeeen det viser sig tit, at de m\u00e5ske lige kan bruges alligevel.<\/span>
\n Da jeg har valgt denne ide med at v\u00e6lge en klassisk musikform til hver sats (eller n\u00e6sten\u2026) s\u00e5 har jeg t\u00e6nkt mig at tredje sats skal v\u00e6re en variationssats \u2013 eller n\u00e6stenvariationssats, quasi variazione. Med en variationssats, skal man have et tema, og jeg har valgt at mit tema er \u201dSolen er s\u00e5 r\u00f8d, Mor\u201d, som du naturligvis har skrevet. Traditionelt bygger man en variationssats op s\u00e5ledes, at komponisten p\u00e6nt pr\u00e6senterer temaet i sin \u201dgenkendelige\u201d form, s\u00e5 alle er klar over hvad udgangspunktet er. Derefter viser komponisten sine musikalske muskler ved at variere temaet mere og mere, s\u00e5 det er mindre og mindre genkendeligt, for, til sidst muligvis at bringe temaet tilbage i sin genkendelige form for at vise alle, hvor langt v\u00e6k vi kom, men nu er vi hjemme og alt er godt.<\/span>
\n Det er ikke helt det, som jeg har t\u00e6nkt mig.<\/span>
\n Jeg har t\u00e6nkt mig (i lighed med de andre satser) at man aldrig helt f\u00e5r has p\u00e5 temaet. At det til stadighed er som et fjernt minde, som er i periferien af ens bevidsthed, men lige s\u00e5 snart man pr\u00f8ver at kigge direkte p\u00e5 det, s\u00e5 er det v\u00e6k.<\/span>
\n Jeg kan vise dig nogle af mine skitser, og du kan se, hvad du synes.<\/span>
\n Overordnet er denne sats placering i den store cyklus \u201dMorgen\u201d eller \u201dBarndom\u201d. S\u00e5 rent musikalsk befinder jeg mig i mit barnlige sind \u2013 som sagt noget som jeg har det godt med. Som en fisk i vand. S\u00e5 mange af disse skitser er med et lille smil p\u00e5 l\u00e6ben \u2013 at du ved det.<\/span>
\n Fagotten har, for mig, \u00a0altid haft et sk\u00e6r af komik over sig. S\u00e5dan lidt ufrivillig komik. Lidt som mig \u2013 en \u00e6ldre herre som indeni tror at han er barn. Og jeg elsker fagotten som instrument. Det kan v\u00e6re lyrisk som en cello, eller sk\u00e6rende skrattende dyb som en gammel grammofon; s\u00e5dan \u00e9n der spiller 78\u2019er med en stor tragt. Den er helt sin egen. I denne skitse til en variation, t\u00e6nker jeg fagotten som et toethalvt\u00e5rigt barn, som har fod p\u00e5 hele verden. Det er s\u00e5dan et sk\u00f8nt f\u00e6nomen. Som du ville kunne h\u00f8re, lyder det, som fagotten spiller lidt som melodien til \u201dSolen er s\u00e5 r\u00f8d\u201d, men der er noget galt. Og det p\u00e5taler strygerne som ledsager fagotten. Men fagotten forts\u00e6tter ufortr\u00f8dent i sin sikre forvisning om, at det selvf\u00f8lgelig er helt rigtigt. Det t\u00e6nker jeg at k\u00e6de sammen med lyden af \u201dLegepladsen\u201d, som er klangen fra b\u00f8rnene i Nordfyn. Det lyder s\u00e5dan her:<\/span><\/p>\n
\n
https:\/\/andypape.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/08\/FUGATOSKITSE.mp3<\/a><\/audio>
\n Jeg har ogs\u00e5 arbejdet med en skitse, som er omvendingen af melodien, som har sin egen s\u00e6re sk\u00f8nhed. Nu er det s\u00e5dan, at den musikalske omvending af dur er mol, men det er lykkedes mig at bevare en dur tonalitet med omvendingen. Denne skitse t\u00e6nker jeg skal henf\u00f8res til den F\u00e5borgske families klang af \u201dtryghed\u201d:<\/span><\/p>\n
https:\/\/andypape.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/08\/OMVENDINGSKITSE.mp3<\/a><\/audio>
\n Og til sidst har jeg en skitse, hvor jeg har brug for dit gode r\u00e5d. Det er en variation, som jeg t\u00e6nker at henf\u00f8re til xxxx\u2019s klang af \u201dVild med dyr\u201d, stadig i legebarnets univers. Her har jeg instrumenteret nogle af de mere dyriske instrumenter i orkesteret \u2013 dybe messing, kontrafagot, basklarinet, samt (og det er her jeg har brug for lidt r\u00e5d) b\u00e5thorn og pivdyr. Jeg betragter de sidste to instrumenter som legitime slagt\u00f8jsinstrumenter \u2013 de er n\u00e6rmest blevet en slags signaturinstrumenter for mig. Jeg bruger pivdyr i min opera \u201dAndre Bygninger\u201d, mit orkesterv\u00e6rk \u201dTrash Recycled\u201d. B\u00e5thorn bruger jeg i min opera \u201dHoudini den Store\u201d, mit orkesterv\u00e6rk \u201dAn Americaner in Danmark\u201d og s\u00e5 videre. Men m\u00e5ske er det lige at g\u00e5 for langt, at det muligvis er skurende, og ikke helt passende. S\u00e5 hvis du har lidt input her, ville det v\u00e6re k\u00e6rkomment. Pivdyrsskitsen lyder s\u00e5dan her:<\/span><\/p>\n
https:\/\/andypape.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/08\/PIVANDSKITSE.mp3<\/a><\/audio>
\n S\u00e5 mangler jeg bare at strikke det hele sammen til en sammenh\u00e6ngende sats. Det er dejligt at have sit arbejde foran sig!<\/span>
\n Din<\/span><\/p>\n