Holb\u00e6k, d. 3. august, 2015<\/span><\/p>\n

\u00a0K\u00e6re Carl,<\/span><\/p>\n

Der er sket meget i l\u00f8bet af de 4 uger, der er g\u00e5et siden jeg sidst har skrevet til dig. Det er en m\u00e6rkelig og forunderlig proces at skrive musik, og trods de ca. 40 \u00e5r jeg har arbejdet i faget, har jeg ikke helt f\u00e5et has p\u00e5 det; m\u00e5ske er det det br\u00e6ndstof, der f\u00e5r mig til at forts\u00e6tte med at komponere. Men hvorom alting er, har jeg f\u00e5et hul p\u00e5 bylden, s\u00e5 at sige.<\/span><\/p>\n

Jeg har taget mine forholdsregler \u2013 hjemme hos mig, kalder vi det at \u201dspidse blyanter\u201d \u2013 alts\u00e5 m\u00e5der at g\u00e5 rundt om den varme gr\u00f8d p\u00e5. Dette begreb har b\u00e5de sin positive men ogs\u00e5 sin negative side. Det er naturligvis vigtigt at have spidse blyanter n\u00e5r man skal i gang med at skrive. Omvendt, kan man f\u00e5 rigtig meget tid til at g\u00e5 med at spidse blyanter, s\u00e5 det til sidst ender med at blive en overspringshandling. En s\u00e5dan kreativ proces kr\u00e6ver, at man har en vis m\u00e6ngde br\u00e6ndstof i sine kreative tanke, men det er mig en g\u00e5de helt pr\u00e6cis, hvordan man fylder disse tanke op. Eller sagt p\u00e5 en anden m\u00e5de \u2013 jeg har visse tiltag, som plejer at virke med at \u201dfylde op\u201d, men det er ikke altid sikkert at de g\u00f8r det. Og s\u00e5 fors\u00f8ger jeg at opfinde nye opfyldningsstrategier. Som f. eks disse breve til dig. De henh\u00f8rer i s\u00e6rdeleshed til \u201dspidse blyanter\u201d kategorien. Det kan da siges i den grad at v\u00e6re en overspringshandling at skrive lange breve til en afd\u00f8d komponist om alt mellem himmel og jord, alt imens v\u00e6rket forbliver uskrevet p\u00e5 skrivepulten. Men Carl, jeg tror faktisk, at det har v\u00e6ret lige pr\u00e6cist det, der skulle til for at f\u00e5 mine musikalske tanker ordnede, s\u00e5 der var en varm forbindelse til mit musikalske indre, n\u00e5r noderne skulle f\u00e6ldes p\u00e5 papiret.<\/span><\/p>\n

Jeg har nemlig lagt m\u00e6rke til, at det er vigtigt, at der g\u00e5r nogen tid (tit en rum tid), hvor musikken f\u00e5r lov til at modnes i mit indre, f\u00f8r det skal ud p\u00e5 papiret. Det er en af de gode ting ved at skrive opera \u2013 at der altid g\u00e5r et p\u00e6nt langt stykke tid inden musikken skal skrives. Tid til at finde et teater, som interesserer sig for projektet, og ikke mindst har villighed til at stille sin \u00f8konomi p\u00e5 h\u00f8jkant; tid til at finde en librettist; skrive librettoen; alt dette inden musikken skal skrives. Det giver god plads til at mine musikalske tanker kan modnes. Mange mennesker sp\u00f8rger mig, om jeg kan \u201dh\u00f8re\u201d musikken inde i hovedet inden det bliver skrevet ned. Jeg ved ikke, hvordan du havde det med dette, men jeg h\u00f8rer egentligt ikke selve musikken, alts\u00e5 ikke selve tonerne inden musikken bliver til, men m\u00e5ske n\u00e6rmere en symbolsk version af musikken. Det lyder lidt kryptisk, men jeg kan sammenligne det med den proces, der foreg\u00e5r n\u00e5r vi taler, eller itales\u00e6tter en tanke. Det, vi formulerer inde i hovedet inden der kommer ord ud af vores mund er ikke ord, men en symbolsk version af disse ord. Hvis vi skulle \u201dsige\u201d ordene inde i hovedet inden vi talte dem, ville vi ikke kunne tale med den hastighed, som vi g\u00f8r. N\u00e5r man l\u00e6rer et nyt sprog, s\u00e5 kender man alt til dette, for inden man bliver \u201dflydende\u201d i sproget er man nemlig n\u00f8dt til at sige ordene i hovedet, inden man siger dem h\u00f8jt. Man har endnu ikke dannet symbolversion til sproget endnu. Og s\u00e5 g\u00e5r det langsomt!<\/span><\/p>\n

N\u00e5, men s\u00e5dan forestiller jeg mig det er med at \u201dformulere\u201d musikken. Og komponistens v\u00e6sentligste redskab er at finde musikalske overs\u00e6ttelser af vores indre symbolmusik. En noget abstrakt proces, og en temmelig kompliceret proces, da den indeb\u00e6rer uendelige mange parametre. Jeg tror, at denne kompleksitet var noget som tiltrak mig i sin tid, da jeg bestemte mig for at blive komponist.<\/span><\/p>\n

Men alts\u00e5, som jeg indledte, s\u00e5 er der sket rigtig meget. For at starte et sted \u2013 min beslutning om at fokusere p\u00e5 klangen<\/em> af Fyn, frem for lyden<\/em> af Fyn holder jeg fast ved. Jeg holder fast ved at fors\u00f8ge at overs\u00e6tte de symbolske begreber, der knytter sig til de forskellige fynske lyde, til musik. Det er nemmere sagt end gjort, og det er ogs\u00e5 en meget subjektiv proces. Men da jeg har meget til f\u00e6lles med dem, der har formuleret deres tanker om lyden af Fyn, har jeg en tiltro til, at det nok skal g\u00e5. Vi ser.<\/span><\/p>\n

Den f\u00f8rste \u201dlyd\u201d, som jeg tog fat i, var skoleb\u00f8rnene fra Middelfarts lyde om \u201dVild Forventning\u201d. Deres konkrete lyde omkring dette tema, eller denne \u201dklang\u201d var bl. a. t\u00e6ndstikker, der t\u00e6ndte lys p\u00e5 f\u00f8dselsdagskagen, lyden af cockpittet i et fly inden man skulle flyve til et eksotisk sted. I Erling, Rasmus, og Carstens udgave lyder det s\u00e5dan her:<\/span><\/p>\n\n

Jeg havde lovet dig, p\u00e5 \u00e9n eller anden m\u00e5de, at anvende dit fugatema fra din 5. symfoni i denne sats, et tema som du jo kender godt:<\/span><\/p>\nhttps:\/\/andypape.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/08\/Nielsen05_Fugatto.mp3<\/a><\/audio>\n

Det er et v\u00e6ldig fint bensp\u00e6nd, da dit tema ikke just signalerer \u201dVild Forventning\u201d. Ikke for mig i hvert tilf\u00e6lde. Jeg synes at det snarere signalerer en lidt vemodig introspektion, og p\u00e5 en v\u00e6ldig smuk og us\u00e6dvanlig m\u00e5de; men \u201dvild forventning\u201d er det ikke. Det passer mig i \u00f8vrigt fint, og det er lidt med vilje at dit tema er s\u00e5 langt fra stemningen i \u201dVild Forventning\u201d. Du sp\u00f8rger mig m\u00e5ske, hvorfor i alverden jeg \u00f8nsker at g\u00f8re mit arbejde mere besv\u00e6rligt end h\u00f8jst n\u00f8dvendigt? Og mit svar er, at jeg ikke \u00f8nsker at skrive en Nielsen pastiche, og jeg \u00f8nsker heller ikke at skrive et rapsodisk v\u00e6rk, hvor temaerne bliver vendt p\u00e5 den ene eller den anden underfundige m\u00e5de i en perler\u00e6kke efter hinanden. Jeg \u00f8nsker at bruge dit temamateriale som en slags byggesten, hvor jeg bygger en anden bygning, end du ville have gjort. Men jeg vil samtidigt mene, at hvis man h\u00f8rer godt efter, kan man genkende dit tema i min \u201dVild Forventning\u201d.<\/span><\/p>\n

F\u00f8rste gang det kommer lyder det s\u00e5dan her:<\/span><\/p>\nhttps:\/\/andypape.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/08\/SinfoniFionia_Vildforventning01.mp3<\/a><\/audio>\n

Nu kan det v\u00e6re at du t\u00e6nker (udover hvad du t\u00e6nker om musikken), hvordan findes der allerede en optagelse af musikken \u2013 pr\u00f8verne er ikke engang startede? Og svaret er: min computer, der sammen med nogle komplicerede og finurlige programmer, kan emulere et orkester og ogs\u00e5 notere det hele i trykklare noder. Alts\u00e5 en slags musikalsk skrivemaskine, men indlagt lyd! Nogle gange lyder det t\u00e6t p\u00e5, andre gange lyder det som et damporgel \u2013 is\u00e6r n\u00e5r jeg bruger mange instrumenter p\u00e5 en gang. Men det er et fantastisk redskab. Heldigvis er der ikke noget, som kan erstatte et symfoniorkester. Og det kommer der aldrig. Igen, der er alt for mange parametre at forholde sig til.<\/span><\/p>\n

M\u00e5ske h\u00f8rte du ikke dit tema? Nej, det er ogs\u00e5 godt skjult. Anden gang \u201dVild Forventning\u201d kommer har jeg taget lidt mere med. Det lyder s\u00e5dan her:<\/span><\/p>\nhttps:\/\/andypape.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/08\/SinfoniFionia_Vildforventning02.mp3<\/a><\/audio>\n

Men som sagt, det er mit projekt at forvandle. Jeg h\u00e5ber i al fald, at du i det mindste kan genkende klangen af \u201dVild Forventning\u201d i det, som jeg har skrevet. Det er en slags \u201dhovedtema\u201d i satsen. Og n\u00e5r jeg siger hovedtema, er det fordi at jeg er i gang med at skrive en slags sonateform. Jeg tror, at undertitlen til satsen bliver \u201dquasisonate\u201d med stor tryk p\u00e5 quasi! Og n\u00e5r man siger hovedtema, skal man ogs\u00e5 sige sidetema. Der har jeg valgt de unge mennesker fra Kerteminde, som har lyde som for dem betyder \u201dMig\u201d. Lydene her er m\u00e5ske lidt diffuse, lyden af regn, lyden af at have en k\u00e6reste. Det lyder s\u00e5dan her:<\/span><\/p>\nhttps:\/\/andypape.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/08\/2-Mig.mp3<\/a><\/audio>\n

En lidt vemodigklang. Den er s\u00e5 blevet til f\u00f8lgende musik i min klangverden:<\/span><\/p>\nhttps:\/\/andypape.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/08\/SinfoniFionia_Mig01.mp3<\/a><\/audio>\n

Hvis du ikke lige fangede dit tema i den musik, kan jeg ikke bebrejde dig \u2013 for det f\u00f8rste er det lige kun fl\u00f8jten i begyndelsen, som har dit tema, og s\u00e5 er det spillet bagl\u00e6ns. Her er en mere udf\u00f8rlig udgave, hvor f\u00f8rste violinerne har det fulde tema, men alts\u00e5 bagl\u00e6ns:<\/span><\/p>\nhttps:\/\/andypape.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/08\/SinfoniFionia_Mig02.mp3<\/a><\/audio>\n

Jeg synes selv, at det er et bud p\u00e5 den unge \u201dmig\u201d, som er lidt usikker p\u00e5 verdens gang og hvilke forventninger verden har til mig samtidig med en tryghed, som m\u00e5ske er er en k\u00e6reste, m\u00e5ske bare en l\u00e6ngsel efter s\u00e5dan \u00e9n \u2013 noget der i hvert fald er i skarp mods\u00e6tning til den \u201dvilde forventning\u201d som \u201djeget\u201d har til verden. Ergo det bagl\u00e6nse tema.<\/span><\/p>\n

Det er alt sammen m\u00e5ske en anelse kr\u00f8llet, med alle disse tanker omkring, hvordan musikken er bygget op, men jeg h\u00e5ber s\u00e5 sandelig at musikken bare kan h\u00f8res for det, den er. Det er jo ikke sikkert, at alle h\u00f8rer de samme ting, som jeg eller du eller de unge i Kerteminde h\u00f8rer. Det er jo det sk\u00f8nne ved musikken. Den har jo ikke nogen semantisk \u201dbetydning\u201d. Jeg vidste bare, at du selvf\u00f8lgelig ville helt inde i maskinrummet og h\u00f8re.<\/span><\/p>\n

Og n\u00e5r vi nu taler om maskinrummet \u2013 s\u00e5 har jeg instrumenteret b\u00e5dmotoren fra navigationsskoleeleverne fra Marstal. Vores kommende s\u00f8m\u00e6nd og \u2013kvinder. Lyden af b\u00e5dmotoren signallerede \u201dGodt S\u00f8mandsskab\u201d for dem, sammen med lydene af godt h\u00e5ndv\u00e6rk, alts\u00e5 n\u00e5r redskaberne klang \u201dhelt rigtigt\u201d, n\u00e5r man arbejdede med tingene. Du skal lige h\u00f8re motoren og v\u00e6rkt\u00f8jet f\u00f8rst:<\/span><\/p>\nhttps:\/\/andypape.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/08\/1-Godt-s\u00f8mandskab.mp3<\/a><\/audio>\n

Den er s\u00e5 blevet til f\u00f8lgende i symfonien (og her kan du ikke regne med lyden, for min computer kan slet ikke spille som et symfoniorkester kommer til det):<\/span><\/p>\nhttps:\/\/andypape.dk\/wp-content\/uploads\/2015\/08\/SinfoniFionia_GodtSoemandsskab.mp3<\/a><\/audio>\n

Titlen p\u00e5 afsnittet er \u201dGodt S\u00f8mandsskab\u201d, og det spilles af de dybe strygere, dybe bl\u00e6sere, b\u00e5de tr\u00e6- og messing-. Is\u00e6r er jeg sp\u00e6ndt p\u00e5 at h\u00f8re de to omdrejningsfor\u00f8gelser som antydes i klippet.<\/span><\/p>\n

Jeg har valgt at s\u00e6tte flere lydklip sammen til \u00e9n klang. S\u00e5ledes her har jeg valgt, at Igangs\u00e6tterne fra Svendborgs lyde, som signallerede \u201dGodt H\u00e5ndv\u00e6rk\u201d, er s\u00e5 meget i sl\u00e6gt med s\u00f8m\u00e6ndenes \u201dGodt s\u00f8mandsskab\u201d, at de er blevet en og samme musikalsk tanke.<\/span><\/p>\n

S\u00e5 her er billedet af den f\u00e6rdige sats som det ser ud p\u00e5 min pult:<\/span><\/p>\n

<\/a><\/p>\n

S\u00e5 skal jeg bare finde ud af de resterende tre satser! Jeg har bestemt mit arbejde foran mig, men jeg er samtidig fortr\u00f8stningsfuld. Vi skrives ved om fjorten dage,<\/span><\/p>\n

Knus<\/span><\/p>\n

<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Holb\u00e6k, d. 3. august, 2015 \u00a0K\u00e6re Carl, Der er sket meget i l\u00f8bet af de 4 uger, der er g\u00e5et siden jeg sidst har skrevet til dig. Det er en m\u00e6rkelig og forunderlig proces at skrive musik, og trods de ca. 40 \u00e5r jeg har arbejdet i faget, har jeg ikke helt f\u00e5et has p\u00e5 […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"spay_email":"","footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_is_tweetstorm":false,"jetpack_publicize_feature_enabled":true},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-2073","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-da_forside"],"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p3AgFv-xr","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/andypape.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2073","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/andypape.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/andypape.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/andypape.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/andypape.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2073"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/andypape.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2073\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2091,"href":"https:\/\/andypape.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2073\/revisions\/2091"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/andypape.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2073"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/andypape.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2073"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/andypape.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2073"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}