Holb\u00e6k, d. 13. april, 2015<\/span><\/p>\n

\u00a0<\/span><\/p>\n

K\u00e6re Carl,<\/span><\/p>\n

Jeg fik ikke helt fortalt f\u00e6rdigt om min fysiske og musikalske opv\u00e6kst i mit sidste brev, s\u00e5 jeg forts\u00e6tter, der hvor jeg slap.<\/span><\/p>\n

Som teenager i USA, gjorde jeg mig fortrolig med den klassiske musik via mine klavertimer. Jeg var pludselig \u00e9n som kunne bruges som akkompagnat\u00f8r; jeg ledsagede min bror i Mozarts klarinet koncert, og ledsagede en god veninde i Mozarts fl\u00f8jtekoncert, samt diverse tjanser som akkompagnat\u00f8r for mit High School kor etc.\u00a0 Men jeg havde samtidigt stiftet bekendtskab med al mulig anden musik. Specielt den amerikanske komponist Charles Ives gjorde indtryk p\u00e5 mig, takket igen v\u00e6ret komponisten og dirigenten Leonard Bernstein fik jeg kendskab til Ives v\u00e6rker. Ives var for \u00f8vrigt samtidig med dig, kun ti \u00e5r yngre, selv om jeg kraftigt tvivler p\u00e5, at du har kendt til ham. Han blev f\u00f8rst anerkendt i 1950\u2019erne l\u00e6nge efter han var holdt op med at komponere musik som meget f\u00e5 mennesker gad h\u00f8re p\u00e5\u2026 En anden af mine store idoler, som ogs\u00e5 blev eksponeret takket v\u00e6re Bernstein (han stod for den musikalske opdragelse for en hel generation amerikaner) var George Gershwin. Han blev f\u00f8dt da du var 33 \u00e5r gammel, men han d\u00f8de desv\u00e6rre alt for ung i en alder af 38, kun syv \u00e5r efter din d\u00f8d. Han er nok \u00e9n, som du ville betegne som \u201dfoxtrotkomponist\u201d, men hans ambitionsniveau for sin musik var t\u00e5rnh\u00f8jt. Han bes\u00f8gte Maurice Ravel for at f\u00e5 nogle komponist-tips, og is\u00e6r tips om at instrumentere, som Ravel jo var mester i. Gershwin skrev for symfoniorkester, han skrev opera, og jeg tror, havde han levet l\u00e6ngere, var det blevet til meget meget mere. Men jeg elsker hans sprudlende energi, hans ubekymrethed for det n\u00e6sten banale, det gr\u00e6nser (nogen ville synes overskrider- ) det svulstige.<\/span><\/p>\n

Jeg spillede i marchorkester (slagt\u00f8j), spillede jazz, og popmusik. Jeg elskede popmusik. P\u00e5 dette tidspunkt, 1960erne, br\u00f8d en gren af popmusikkulturen alvorligt igennem som hed \u201dRock and Roll\u201d. Musikere begyndte at spille p\u00e5 elektriske og elektroniske instrumenter, som blev opfundet p\u00e5 dette tidspunkt. Et tidspunkt, hvor amerikanerne sendte et rumskib til m\u00e5nen, med en masse tekniske og elektroniske landevindinger til f\u00f8lge. Rockmusikkens udbrud var samtidig med et stort verdensomsp\u00e6ndende ungdomsopr\u00f8r. Vi havde en mission, et budskab: \u201dMake Love, Not War\u201d, \u201dAll We Are Saying, Is Give Peace A Chance\u201d. Vi blev kaldt \u201dFlowerpowergenerationen\u201d. Og jeg husker, at jeg ogs\u00e5 ville spille Rock\u2019n\u2019Roll til mine klavertimer, men det n\u00e6gtede min klaverl\u00e6rer. Han mente at den klassiske musik var den eneste sande musik, og at den her \u201dRockmusik-dille\u201d ville d\u00f8 ud om tre \u00e5r, h\u00f8jst fire. Det var s\u00e5 ca. 45 \u00e5r siden og Rockmusikken k\u00f8rer stadig p\u00e5 bedste beskub, og med mange nye forgreninger, og med et k\u00e6mpestort publikum. Man kunne med rette p\u00e5st\u00e5 at et stort flertal af mennesker p\u00e5 vores jordklode har rock musikken som deres eneste og fuldt ud d\u00e6kkende musikalske udsyn, inklusivt mange af de politikere som bestemmer, hvor musikst\u00f8ttekronerne skal flyde hen. Men det er en hel anden historie.<\/span><\/p>\n

Jeg var i hvert fald (og stadig er) helt vild med denne Rockmusik. Jeg havde \u00f8ret helt inde i radioen i s\u00e5 mange timer som jeg overhovedet kunne om dagen. P\u00e5 dette tidspunkt i mit liv var min familie flyttet til en by lidt syd for Los Angeles, som hedder Huntington Beach. Det rene paradis, rent vejrm\u00e6ssigt. Et klima som Sydspanien, eller m\u00e5ske rettere Nordafrika, og lige p\u00e5 Stillehavskysten med lange dejlige sandstrande. Men n\u00e5r min storbror ville p\u00e5 stranden og bade (og kigge efter pigerne) ville jeg hellere blive hjemme og h\u00f8re Rock\u2019n\u2019Roll-Radio, som jeg ovenik\u00f8bet optog p\u00e5 b\u00e5nd, s\u00e5 jeg kunne genh\u00f8re det n\u00e5r som helst. Og hvis jeg endelig tog til stranden, var det med min transportable transistorradio med en dertil tilbygget h\u00f8jtaler, s\u00e5 jeg ikke gik glip af noget.<\/span><\/p>\n

Jeg er ikke sikker p\u00e5 at du ville have billiget min musikalske opf\u00f8rsel, Carl. Jeg har l\u00e6st, at du var meget kritisk over for de komponister, som du kaldte \u201dfoxtrotkomponisterne\u201d. Her t\u00e6nker jeg p\u00e5 Jacob Gade, eller m\u00e5ske senere Kai Normann Andersen, som har adskillige danske hits p\u00e5 samvittigheden. Jeg har ogs\u00e5 forst\u00e5et fra dine breve, at du ikke var s\u00e6rlig stor tilh\u00e6nger af den amerikanske jazzmusik. Din omtale af jazzen i 1925 var: “disse dyrehavslyde og denne d\u00f8dningeagtige, skeletranglende, fr\u00e6kke og p\u00e5tr\u00e6ngende jazz-musik.”. Kradse ord, Carl, om dette musikudbrud, som var i sin vorden i slutningen af dit liv, denne underholdningsmusik, denne underholdningsindustri, som du meget rigtigt fornemmede som en slags \u201dfare\u201d i forhold til den \u201dklassiske\u201d kompositionsmusik. Og ved du hvad? Du havde helt ret. Forst\u00e5et p\u00e5 den m\u00e5de, at den musik vi h\u00f8rer i radioen, den musik som folk h\u00f8rer p\u00e5 deres diverse lytte-apparater og fjernsyns-apparater, er denne musik. Den er blevet d\u00f8bt \u201dDen Rytmiske Musik\u201d, hvilket er en lidt underlig betegnelse \u2013 som om den musik vi andre besk\u00e6ftiger os med er u-rytmisk eller a-rytmisk. De fleste penge, som bliver omsat i forbindelse med musik p\u00e5 jorden (og det er rigtig rigtig mange penge) er i forbindelse med denne musik. Den musik som jeg skriver, og den musik som mine komponistkollegaer skriver, findes simpelthen ikke for den almindelige dansker. Den fylder stort set intet i medierne, de skrevne medier s\u00e5vel som de h\u00f8rte og sete medier. Og efter min mening er vi \u201dklassiske\u201d komponister selv skyld i denne dystre udvikling.<\/span><\/p>\n

Denne udvikling h\u00e6nger, for mig at se, ubrydeligt sammen med det store Central-Europ\u00e6iske-Musik-Kulturs-Historie-Lokomotiv, som jeg s\u00e5 stiftede bekendtskab med, da jeg flyttede til Danmark som 16-\u00e5rig i 1971. Grunden til jeg flyttede de over 8.000 km fra Huntington Beach til Virum var, at min far to \u00e5r tidligere p\u00e5 sin sabbatorlov fra universitetet i Californien havde arbejdet i et \u00e5r p\u00e5 August Krogh Instituttet i K\u00f8benhavn. Laboratoriet var s\u00e5 glad for ham, at de slog en stilling op, som var hans, hvis han s\u00f8gte den. Jeg husker lige s\u00e5 tydeligt da mine for\u00e6ldre spurgte, eller rettere meddelte mig og mine to br\u00f8dre, ved en ellers helt almindelig aftensmad. \u201dHvad ville I synes om at bo i Danmark? \u201d. \u00d8\u00f8h\u2026 Jeg anede ikke hvor Danmark var i verden, og jeg husker at jeg kiggede i min geografibog, som havde et Europakort. Kortet var dog s\u00e5 lille at i stedet for navne i de forskellige lande, var der blot tal, og s\u00e5 kunne man l\u00e6se i margen, hvad land de forskellige tal svarede til. Jeg tror at bogen var d\u00e5rlig trykt, for Danmark var et tretal og Ungarn var et ottetal. Men typografen havde byttet om p\u00e5 de to tal i margen, og i lang tid, troede jeg at Danmark l\u00e5 i Centraleuropa. Jeg kan ogs\u00e5 huske, da jeg ankom den f\u00f8rste dag til Danmark, at jeg lyttede med forundring til dette underlige uforst\u00e5elige sprog, som mindede mig mest af alt om regnvand der dryppede ned i en t\u00f8nde. Hvordan skulle jeg nogensinde kunne ikke blot efterligne, men ogs\u00e5 forst\u00e5 disse m\u00e6rkelige lyde? Jeg blev kastet ind i en dansk niendeklasse, hvor der heldigvis var en Gertrud, og en Astrid, som hjalp mig enormt meget med udtale og grammatik, og jeg kom til at l\u00e6re sproget rimelig hurtigt. N\u00e6ste \u00e5r videre til gymnasiet, Virum Statsskole, hvor jeg havde en god kammarat, Karsten, som hersede med min danske udtale, ordstillinger og andre mindre l\u00f8dige aspekter af det danske sprog. S\u00e5 da jeg var f\u00e6rdig med gymnasiet, kunne folk ikke l\u00e6ngere h\u00f8re at jeg ikke var dansk. Jeg tror ogs\u00e5, at det hang sammen med en ikke ualmindelig trang til ikke at stikke ud, ikke v\u00e6re anderledes midt i puberteten.<\/span><\/p>\n

Og det var i gymnasiet at jeg fandt ud af, at jeg ville v\u00e6re komponist. Da jeg startede i 1.g., ville jeg v\u00e6re videnskabsmand (ligesom far\u2026) og l\u00e6ste den linje, som hed mat\/fys. Alts\u00e5 ikke det fjerneste med musik at g\u00f8re. Faktisk valgte jeg musik fra og valgte formning, mest fordi jeg syntes, at jeg kendte til musik og ville l\u00e6re mere om billedkunst, og kunst i det hele taget. S\u00e5 da jeg skrev en sonate for violin og klaver (jeg spillede klaver og Ulla, som gik klassen over spillede violin), og det kom for \u00f8re af \u00e9n af musikl\u00e6rerne, kan jeg huske at p\u00e5 en cykeltur, hvor vi tilf\u00e6ldigvis cyklede hjem sammen, kom hun til at sp\u00f8rge, om denne Sonate, som jeg havde skrevet, ogs\u00e5 var i sonateform. Jeg m\u00e5tte bede hende gentage sp\u00f8rgsm\u00e5let, og da det anden gang var lige s\u00e5 uforst\u00e5eligt, m\u00e5tte jeg sp\u00f8rge, hvad en sonateform var for noget? Hun var meget s\u00f8d, og foreslog at jeg kunne l\u00e6se i nogle b\u00f8ger. Og s\u00e5 begyndte jeg at l\u00e6se og opdagede, at der var en k\u00e6mpe verden, som jeg ikke kendte til. En verden af musikalsk struktur, musikalske systemer, melodik, harmonik, forml\u00e6re\u2026 Og da jeg, f\u00e6rdig med tredje g., s\u00f8gte optagelse til Det Musikvidenskabelige Institut i K\u00f8benhavn, igen med hj\u00e6lp og st\u00f8tte fra violin-Ulla, der var kommet ind \u00e5ret f\u00f8r, fik min musikalske uddannelse endnu et n\u00f8k videre. Der l\u00e6rte jeg endnu mere om musikkens hemmeligheder, men jeg syntes alligevel ikke, det var stedet for mig, for der var ingen fag som arbejdede kreativt med musikken. Jeg s\u00f8gte derfor optagelse p\u00e5 Det Kongelig Danske Musikkonservatorium, og var s\u00e5 heldig at komme ind, p\u00e5 trods af en for lav teorikarakter. Og her blev jeg for alvor indviet i det store Central-Europ\u00e6iske-Musik-Kulturs-Historie-Lokomotiv. Det er noget, som i h\u00f8j grad var i gang i din levetid. Ja, det har v\u00e6ret i gang i lang lang tid f\u00f8r din levetid. Siden ren\u00e6ssancen, sikkert ogs\u00e5 f\u00f8r. Den moderne version af dette lokomotiv plejer at blive h\u00e6ngt op p\u00e5 tre komponister, som var i Wien ved 1900 tallet; Arnold Sch\u00f6nberg, Alban Berg, og Anton Webern. Jeg plejer at t\u00e6nke p\u00e5 dem som de tre A\u2019er, men musikhistorikerne plejer at kalden dem \u201dDen Nye Wienerskole\u201d, for at adskille dem fra den \u201dGamle Wienerskole\u201d \u2013 Beethoven, Mozart og Haydn. Jeg kalder denne \u201dNy-Wiener-Skole\u201d kunstretning for et lokomotiv, fordi, som et lokomotiv, s\u00e5 k\u00f8rer det p\u00e5 skinner. Det g\u00f8r den fordi den har adopteret en, for mig at se, fejlagtig opfattelse, som jeg vil betegne \u201dhistorisk n\u00f8dvendighed\u201d. Historisk n\u00f8dvendighed g\u00e5r kort fortalt ud p\u00e5, at hvis begivenhed \u201dA\u201d indtr\u00e6ffer, og begivenhed \u201dB\u201d indtr\u00e6ffer, og man s\u00e5 tegner en lige linje mellem \u201dA\u201d og \u201dB\u201d, s\u00e5 kan man forudsige at begivenhed \u201dC\u201d n\u00f8dvendigvis m\u00e5 indtr\u00e6ffe \u2013 heraf historisk n\u00f8dvendighed. For Sch\u00f6nberg, var den historiske n\u00f8dvendighed den, at dur\/mol-tonaliteten (det vi fagfolk kalder den funktions-harmoniske tonalitet) var kraftigt under opl\u00f8sning, efter den blev udvidet n\u00e6sten gr\u00e6nsel\u00f8st af de senromantiske komponister med Richard Strauss og Richard Wagner i spidsen. Man kan sige at dur\/mol tonalitet var punkt \u201dA\u201d og de to Richards udvidelser var punkt \u201dB\u201d. S\u00e5 opfandt Sch\u00f6nberg punkt \u201dC\u201d, nemlig den serielle musik, hvor alle de tolv kromatiske toner var lige gode, som ogs\u00e5 kaldes tolvtonemusikken. Han syntes, at det var en historisk n\u00f8dvendighed, at musikken m\u00e5tte g\u00e5 denne vej, og beseglede dens sk\u00e6bne med ogs\u00e5 at opfinde regler om, at de rester, som m\u00e5tte v\u00e6re af den dur\/mol-tonale musik, ikke m\u00e5tte findes i denne nye moderne og rene musikform. De skulle st\u00f8vsuges v\u00e6k. Og det var ogs\u00e5 et frisk pust, og der er kommet nogle fantastiske v\u00e6rker ud af denne id\u00e9. Og det er jo en sk\u00f8n kunstretning, for det er altid dejligt at k\u00f8re p\u00e5 skinner. S\u00e5 ved man da, hvor man skal hen. Det store publikum hadede denne musik, p\u00e5 n\u00e6r en lille skare, som kunne se det vision\u00e6re i denne kunstretning. Men det generede ikke Arnold, han skrev meget optimistisk i et brev til en ven, at om 100 \u00e5r, da vil b\u00f8rn synge serielle r\u00e6kker p\u00e5 samme m\u00e5de, som de synger vuggeviser. Der gik han gruelig galt i byen. For de 100 \u00e5r er g\u00e5et. Og b\u00f8rnene synger ikke det der ligner serielle r\u00e6kker \u2013 s\u00e5 langt fra. For historien k\u00f8rer ikke i rette linjer.<\/span><\/p>\n

Men denne historie forts\u00e6tter, for efter den 2. verdenskrig, som jeg har fortalt dig om tidligere, s\u00e5 var det som om det Europa, som rent fysisk l\u00e5 i ruiner, ogs\u00e5 l\u00e5 i musikalske ruiner, og skulle genopbygges. Det var som om musikkens sk\u00e6bne i denne efterkrigstid blev holdt i nogle f\u00e5 komponisters h\u00e6nder, og disse komponister betragtede de tre A\u2019er og Ny-Wiener-Skolen som deres store forbillede. Og s\u00e5 begyndte det store Central-Europ\u00e6iske-Musik-Kulturs-Historie-Lokomotiv at k\u00f8re for alvor. Fordi, hvorfor stoppe ved at tonerne skulle v\u00e6re lige vigtige? N\u00e5r man h\u00f8rer de tre A\u2019s musik, er der, p\u00e5 trods af at de har fors\u00f8gt at smide alt det dur\/mol-tonale vraggods v\u00e6k, stadig en espressivitet, som kunne lede hen til emotioner. Og var emotioner endnu et affaldsprodukt af den dur\/mol tonale musik? Det kunne man ogs\u00e5 fors\u00f8ge at smide overbord. Man kunne finde tonerne helt tilf\u00e6ldig, eller med maskinelle systemer, s\u00e5 nogen form for emotion ikke kunne sive igennem. Og hvad med tonerne selv \u2013 er de da ikke en rest at den forbandede dur\/mol tonalitet, som igen kan lede hen til espressivitet og emotioner. Hvad med at skrotte tonerne helt. Hvad med at bede musikerne om at spille kun st\u00f8jlyde p\u00e5 deres instrumenter. Eller hvad med at lave en musik som kun best\u00e5r af stilhed. Alt dette og mere er en del af den store Central-Europ\u00e6iske-Musik-Kulturs-Historie-Lokomotivs projekt. Og da jeg kom ind p\u00e5 konservatoriet syntes jeg, at det var enormt sp\u00e6ndende. Sikke meget man kunne eksperimentere med, og g\u00f8r opr\u00f8r med. Men jo mere jeg besk\u00e6ftigede mig med det, jo mere fornemmede jeg, p\u00e5 trods af at alt k\u00f8rte p\u00e5 skinner og det hele var forkromet og fint, at det var en musikalsk blindgyde for mig. Det f\u00f8rte mig ikke i den retning, hvor jeg ville hen. Men hvilken retning ville jeg s\u00e5 hen? Det er sp\u00f8rgsm\u00e5let, Carl. Jeg ved det faktisk ikke helt. Jeg har nogle ideer, nogle fornemmelser. S\u00e5 jeg piller lige s\u00e5 stille rundt p\u00e5 mit lille r\u00f8de l\u00f8behjul, langt v\u00e6k fra de Central-Europ\u00e6iske-Lokomotivs-Togskinner. Nogen gange g\u00e5r det i cirkler, nogen gange flytter jeg mig ikke ret langt, og i hvert fald ikke i en lige linje, men jeg har det godt med at finde min egen vej. Og jeg er ikke spor alene \u2013 jeg m\u00f8der flere komponister, som udforsker deres egne veje p\u00e5 rullesk\u00f8jter, g\u00e5ben, og andre selvopfundne transportmidler. Jeg kan savne nogen gange, at vi ikke er flere, der sammen finder vej, for det er lidt ensomt, og m\u00e5ske lykkes det i fremtiden at finde en f\u00e6llessti uden for togskinnerne, hvem ved.<\/span><\/p>\n

Vi skrives ved om fjorten dage,<\/span><\/p>\n

Indtil da, forbliver jeg din hengivne<\/span><\/p>\n

<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Holb\u00e6k, d. 13. april, 2015 \u00a0 K\u00e6re Carl, Jeg fik ikke helt fortalt f\u00e6rdigt om min fysiske og musikalske opv\u00e6kst i mit sidste brev, s\u00e5 jeg forts\u00e6tter, der hvor jeg slap. Som teenager i USA, gjorde jeg mig fortrolig med den klassiske musik via mine klavertimer. Jeg var pludselig \u00e9n som kunne bruges som akkompagnat\u00f8r; […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"spay_email":"","footnotes":"","jetpack_publicize_message":"","jetpack_is_tweetstorm":false,"jetpack_publicize_feature_enabled":true},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-1931","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-da_forside"],"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/p3AgFv-v9","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/andypape.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1931","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/andypape.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/andypape.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/andypape.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/andypape.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1931"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/andypape.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1931\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1958,"href":"https:\/\/andypape.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1931\/revisions\/1958"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/andypape.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1931"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/andypape.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1931"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/andypape.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1931"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}