Holbæk, d. 25. maj, 2015
Kære Carl,
Nu er der gået fjorten dage, hvor jeg mere eller mindre har brugt tiden på at stirre ud i luften. En af vores nulevende komikere, Niels Hausgaard, beskriver denne stirren ud i luften som en tilstand, hvor man, især mænd, ”fin-tænker”. Jeg ser det som en eftervirkning af de ca. tre et halvt år, hvor jeg har båret rundt på det, som startede som en utydelig drøm, og som siden blev til operaen ”Andre Bygninger”. Jeg tror ikke, at jeg har været klar over, hvor stor en vægt den havde, især til sidst, ej heller hvor træt jeg er blevet af at have haft den på skulderne i al den tid. Jeg har da ellers mærket den nedtur det er at afslutte en opgave, men aldrig så stor og så hurtig en rutsjetur ned ad, som jeg har oplevet i de sidste to ugers tid. Jeg har været utilgængelig for mine omgivelser, og heldigvis har jeg en kone og en familie, som er forstående; for som sagt er det meste af tiden gået med at stirre ud i luften, med mindre jeg pludselig fik en trang til at lægge mig midt på dagen – hvad jeg ellers aldrig gør – og falde durk i søvn. Der må være tale om en restituering af både krop og sjæl. Især sjæl, tænker jeg. Der er grænser for, hvor meget man som kunstner kan blive ved med at give, uden at man på et tidspunkt skal lade op igen.
Min fintænkning har kredset om mangt og meget, men til tider selvfølgelig også om den opgave, der ligger foran mig, nemlig min fynske symfoni. Jeg har kredset om en tilsyneladende lille ting, men dog en stor ting for mig – nemlig hvad symfonien skal hedde. Jeg synes at navnet ”Lyden af Fyn” er en ret kedelig titel, omend den er meget præcist beskrivende. Jeg synes principielt, at en titel skal vække nysgerrighed og åbne et vindue eller en dør på klem for tilhøreren. Et vindue eller en dør, som man føler sig tryg og nysgerrig på at kravle ind af. Jeg er ret betaget af Fyns latinske betegnelse – Fionia. Det er et meget smukt navn. Lyden af ”Fionia” ruller af tungen; der er ikke nogen kanter på ”Fionia”, og på den måde synes jeg, at det også passer til Fyn. Så har jeg brug for at trække ”lyden” af Fyn ind i titlen. Her tænker jeg på et ord som ”genklang”, som har en musikalsk hentydning, og også en betydning, som rækker lidt ud over nuet. Genklang kan også dække over noget historisk. Noget fra en anden tid. For eksempel din musik. Jeg har nemlig en idé om at indlemme din musik i symfonien. Måske bliver der tale om musikalske hentydninger, som man ikke umiddelbart kan genkende, men som jeg bruger som strukturelle byggeklodser. Som for eksempel dine ”Fynske” tertser, som indleder 5. symfoni, eller ”Jeg ved en lærke rede”. Måske finder jeg på at bruge et tema, eller et motiv, eller bare en ”Nielsensk” musikalsk vane. Men under alle omstændigheder kunne en titel være ”Fionia Genklang”, eller måske ”Genklange af Fionia”. Og måske skal det bare slet og ret være “Fynsk genklang” eller “Genklange af Fyn”. Hvad tænker du?
Og Carl, jeg har spurgt dig, om ikke du kunne give lyd fra dig ved lejlighed, og forleden dag kom der en lille besked fra dig. Jeg var til min gran-nieces barnedåb, som i øvrigt var en meget smuk og hyggelig begivenhed for familie og venner af det nystartede par og deres første barn. Den ene salme, som vi skulle synge, var til din melodi til salmen ”Dybt hælder året sin gang”. Det er så smuk en melodi, og samtidig så enkel en melodi, så jeg ville bare sige; tak for den. Og måske kunne den bruges som et motiv i den ene af satserne til symfonien, hvem ved. Det er i hvert fald en oplagt ide til den sats, som enten indleder aften, eller afslutter aften, altså 2. eller 3. sats.
Nu må jeg slutte, kære Carl. Jeg kan mærke at mit behov for fintænkning ikke helt er forbi. Men mon ikke jeg snart får varmet min kreative side op igen, for jeg kan mærke at den tomme partiturside kalder… Vi tales ved om 14 dages tid.
Din hengivne
